Analyse af Naadsensbrød

Indledning
Dette er den folkelige Betegnelse for Herredets store, nyopførte Fattig- eller Arbejdshus, der er hele Egnens Stolthed og Pryd.

Nu skal man i Sandhed ogsaa kun vanskeligt kunne tænke sig noget mere fjærnt fra disse gamle, smudsige og stinkende Sogne-Fattiggaarde, hvor man i sin Tid stuvede Folk sammen paa maa og faa.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
Komposition
Stines miljø
Overklassens miljø
Fattighusets miljø
Personkarakteristik
Fortolkning

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Komposition
Novellens centrale begivenhed er Stine Bødkers anbringelse på byens fattighus, kaldet ”Kassen”.

Det gør novellen tydeligt opmærksom på i begyndelsen: “Anledningen var vægtig nok; det var Stine Bødkers, der skulde paa "Kassen"”.

Stine Bødkers anbringelse danner rammen om en anden fortælling: fortællingen om forholdene på fattighuset. Der er så at sige en fortælling inde i fortællingen, og det kalder vi for en rammefortælling.

Der er en skilning i teksten fordi at fortællingen om Stine er i datid ” En Flok støjende Mænd og Karle, der havde samlet sig i Døren, søgte paa gemytlig Vis at tale hende tilrette”.

Imens at beskrivelsen af fattighuset er i nutid hvilket skaber en kontrast, som jeg vil mene at Henrik Pontoppidan formår at vinkle så det passer rigtig godt ind i teksten.

” De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfrit Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden”.

Beskrivelserne af fattighuset udgør novellens midterste del. Vi får her at vide, hvordan fattighusets fysiske og sociale miljø er. Efter beskrivelserne skifter fortællingen tilbage til sit fokus på Stine Bødker: “Sandsynligvis havde heller ikke Stine Bødkers forstaaet tilstrækkelig at skatte dets sindrige Ventileringssystem og smukke arkitektoniske Linjer”.

I denne del af novellen optræder en konflikt: Stine gør modstand mod sin anbringelse på fattighuset. Her afgøres Stines skæbne, og det er tydeligt, at der ikke længere er nogen vej tilbage.

Hun taber kampen mod overmagten, og ingen hjælper hende. Kun smeden råber op, men han træder heller ikke til for at hjælpe. I novellens sidste del udtones konflikten:

“Saa var det forbi, og Folk skiltes roligt”. Afslutningsvist kommer byens provst kørende forbi og spørger til, hvad der er sket. Hertil svarer et par skolebørn:

"Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!". Slutningen peger på, at fortællingen om Stines ulykkelige skæbne er én af mange.

Drengene siger “bare”, som om der ikke er tale om noget særligt. Konflikten anses altså i deres miljø ikke som en betydningsfuld konflikt.

Fortællingen om fattighuset giver os en baggrundsviden om forholdene på fattighusene. Vi får et indblik i, hvilken skæbne Stine kan forvente.

Denne baggrundsviden giver os en forståelse for, hvorfor Stine gør så stor modstand mod anbringelsen på fattighuset.

Fortællingen om Stine viser os, at de fattige ikke er skyld i deres situation. Stine er ikke blevet alkoholiker og arbejdsløs, fordi hun er doven, men fordi hun er fortvivlet og ulykkelig efter sin mands død og sin egen arbejdsulykke, som har gjort, at hun ikke længere kan arbejde.

Stines miljø
I novellens første linje introduceres vi til Stines miljø gennem en beskrivelse af det område, hun bor i:

“Der stod en Eftermiddag et stort Spektakkel omme i Smøgen bag Gadekjæret, hvor fire-fem sorte Indsidder-Rønner ligger sammenbyltede under Skolebakken”.

Stines miljø er landsbysamfundets underklasse. Vi er i den del af byen, hvor indsidderne bor. Indsidderne er nogle af byens fattigste, der arbejder for gårdmændene eller husmændene og lejer et hus af ham.

Husene beskrives som rønner, der er byltet sammen. Dvs. de er faldefærdige, gamle og står tilfældigt spredt ud. De er desuden gemt helt væk ”i Smøgen bag Gadekjæret”.

Overklassens miljø
I kontrast til Stines miljø er inspektørens, sognefogedens og provstens miljø. De repræsenterer det rige overklassemiljø.

Om provsten hører vi, at han kommer kørende i en elegant hestevogn: ”i sin nye Landauer”. Dette bliver en kontrast til den arbejdsvogn, som Stine bliver hentet i.

Den bliver kaldt ”den enspændige Fjællevogn”, hvilket vil sige, at det er en hestevogn med kun én hest til at trække. Den er langt mere primitiv end den fine landauer.

Fattighusets miljø
Fattighusets fysiske rammer er beskrevet i meget positive vendinger. Fattighuset præsenteres som stort og nyopført.

Det er placeret “kongeligt” på toppen af en bakke og med havudsigt: ”Helt kongeligt ligger ”Anstalten” paa Toppen af en kratbevokset Banke ud mod Fjorden”.

Modsat indsidderrønnerne, som er gemt væk, vises fattighuset frem som et nydeligt sted med gode forhold.