• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 898

Analyse af ”Kvinder skal hjælpes ud af burkaens skygge” og ”Burkaforbuddet afslører Europas store dilemma”

Indledning
Gennemslagskraft er den kompetence, der omhandler en persons evner til at få sit budskab ud til sin målgruppe, og dernæst få målgruppen til at tage budskabet ind.

Motivation, engagement, indtryk, troværdighed, autentisitet og autoritet er nøgleordene, der tilsammen afgør afsenderens indflydelse og indvirkning på modtageren og afgør, hvad der generelt sker i kontakten med andre mennesker.

De to ledere ”Kvinder skal hjælpes ud af burkaens skygge” fra Berlingske (tekst 1) og ”Burkaforbuddet afslører Europas store dilemma” fra Føljeton (tekst 2), begge to udgivet den 1. august 2018, viser to forskellige måder, hvorpå man kan opnå gennemslagskraft og få formidlet sit budskab succesfuldt ud til sin primære målgruppe.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den 1. august 2018 trådte tildækningsforbuddet, også kendt som ”burka-forbuddet”, i kraft. Sort på hvidt er det et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der tildækker ansigtet i offentlige rum. Hensigtsmæssigt er det, at få folk til at stoppe med at tildække deres ansigter og dermed udvise respekt for både hinanden, de danske værdier og fællesskabet i samfundet.

Dette har været et meget omdiskuteret emne i det danske samfund, og derfor gav det anledning til, at både Berlingske og Føljeton, hver især, skrev en leder, med nodalpunktet ”burka-forbuddet”, hvori de udtrykte avisernes holdning til den nye lovændring.

I lederen fra Berlingske bliver antagonismen os og dem tydeligt fremsat, hvor Danmark og de danske værdier er os, og muslimerne og den islamiske religion er dem. Dette giver modtageren et klart billede og indtryk af Berlingskes holdning til nodalpunktet. I lederen fra Føljeton bliver der ikke fremsat en tydelig antagonisme.

Teksten behandler i stedet nodalpunktet ”burka-forbuddet” som et dilemma og prøver at belyse nodalpunktet fra begge synspunkter.

Frem for at bruge antagonisme som, et sprogligt virkemiddel, og dermed belyse Føljetons holdning til nodalpunktet, gøres der i stedet brug af andre sproglige virkemidler, som sarkasme: ”Tænk hvis det havde været koldt, og man som konsekvens havde trukket elefanthuen over hovedet.

Det var blevet dyrt” (tekst 2, linje 8-11). Dette er blandt andet en af grundene til, at Føljetons belysning af nodalpunktet virker mere nuanceret.