Analyse af Jan Sonnergaards Novellesamlinge “Trilogien” – Indeholder “Radiator”, “Sidste søndag i oktober” & “Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”

Novelleanalyse: Analyse af Jan Sonnergaards Novellesamling “Trilogien” som indeholder 3 novellesamlinger, der beskriver de tre samfundsklasser:
– “Radiator”, 1997, om underklassen
– “Sidste søndag i oktober”, 2001, om middelklassen
– “Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”, 2003, om overklassen

Opgaven giver et indblik i Jan Sonnergaards skrivestil og hans forfatterskab. Derved vil samlingen være god som inspiration, hvis man skal analysere en af hans øvrige tekster.

Indledning
”Naturligvis er det, jeg vil forsøge at fortælle ikke nødvendigvis sandt. Men derfor kan der måske være noget i det alligevel. Man skal tage det som en historie inden i historien og på en måde også helt udenfor” (Sonnergaard, 2008, p.7f). Således beskriver Jan Sonnergaard sit forfatterskab i forbindelse med Trilogien fra 2004. Dette er hans største og hidtil mest omtalte udgivelse. Når citatet er interessant, skal det ses i lyset af Sonnergaards ønske om at beskrive et Danmarksbillede anno 1990’erne. Han havde en vision om at skildre en begrænset tidsperiode i Danmark og i forlængelse heraf de tre samfundsklasser: under-, middel- og overklassen. Radiator er det første bind i trilogien og udkom i 1997. Heri er omdrejningspunktet underklassen. Den næste i rækken udkom i år 2000 under titlen Første søndag i oktober, hvori beskrivelsen af middelklassen finder sted. Det sidste bind bærer titlen Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen og er fra 2003. Heri bevæger man sig i de mere velhavende miljøer, hvor overklassen holder til. Med på vejen til udgivelsen af den sidste novellesamling fik Sonnergaard følgende kommentar i en anmeldelse bragt i Information:

Problemformulering
"Hvordan beskriver Jan Sonnergaard det danske samfund i 1990’erne i hans tre novellesamlinger, der alle er en del af Trilogien?"

Indholdsfortegnelse
Indledning
Teori
- Anthony Giddens
* Adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet
* Selvet som et refleksivt projekt
- Jean-Paul Sartre
- Erving Goffman
Analyse
- Genre
* Novelle og short story
* Kollektivromanen
Udsigelse
- Den implicitte forfatter og graden af upålidelighed
- Fortællerposition
- Utroværdighed
Stil
- Den groteske realisme
- Sproget
- Musikken
- Referencer
Det senmoderne samfund
- 1990'erne
- Storby
- Universitetet
- Klasserne
Personer
- Manden og kvinden
- Forholdet
Tematikker
- Radiator
- Sidste søndag i oktober
- Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen
- Konsekvenserne af det moderne samfund
- Eksistentialisme
- Det spiller en rolle
Næranalyser
- Dig vil jeg sgu da skide på
- Sara
Litteraturhistorie
Afslutning
Perspektivering
- Samtidsbilleder
Ansvarsfordeling
Litteraturliste

Uddrag
I forbindelse med den følgende analyse er det vores hensigt at undersøge, hvordan de tre tekster ”Sex”, ”Onsdag formiddag hos Annette” og ”Spøgelset på Ottmachauer Steig” placerer sig inden for de genremæssige rammer. Vi vil dog løbende inddrage andre tekster fra trilogien, når dette findes relevant. Grunden, til at vi i dette afsnit har valgt at have fokus på tre specifikke tekster, er, at disse adskiller sig fra hinanden på flere forskellige måder. Sonnergaards trilogi er betegnet som novellesamlinger, men om der egentlig er tale om noveller, vil der her være fokus på. Grunden, til at novellebetegnelsen drages i tvivl, er, at der i 1990’erne sker en opblødning af genreskellene (Stidsen, 1995, p. 31). Novellen ses som den dominerende prosaform i denne tid, men det karakteristiske i forlængelse heraf er, at der eksperimenteres med genrer og former.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!