Indledning
Jeg har valgt at skrive i faget historie som en del af denne opgave. Jeg fandt faget interessant, og da jeg overvejer at inkludere historie i mit SRP, ønskede jeg at få en fornemmelse af, hvordan det ville være at arbejde med det.

Inden for historiefaget har jeg valgt at skrive om emnet Den iranske revolution. Jeg valgte dette emne, da jeg har personlige rødder i Iran, og mine forældre endte blandt andet i Danmark som følge af den iranske revolution. I forbindelse med dette emne har jeg formuleret følgende problemstilling:

Jeg vil først redegøre for den sidste periode under Shahens styre samt selve den iranske revolution, og derefter se nærmere på, hvordan Ruhollah Musavi Khomeini, der overtog magten efter shahens nederlag, formåede at overbevise befolkningen om, at hans ideologi var den rette.

Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Det sidste shahstyre… s. 4
Den iranske revolution… s. 5
Kilde 1 - Den Iranske forfatning 1979… s. 6
Kilde 2 - http://www.youtube.com/watch?v=bbdEf0QRsLM … s. 8
Konklusion... s. 9
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Selvfølgelig var der modstandere af denne revolution, herunder godsejere, da de ville miste store dele af deres rigdom med jordreformen, og ulamaen (religiøse ledere), da de ejede store religiøse jordområder, som ville blive opdelt i forbindelse med jordreformen.

Shahen overvandt modstanden fra godsejerne ved at tilbyde dem aktier i statslige virksomheder, men han kunne aldrig komme på talefod med ulamaen.

Modsætningen mellem ulamaen og shahen blev yderligere forstærket af, at shahen allerede i 1936 forbød kvinder at bære det traditionelle slør, som var en del af islam.

Ulamaen mistede al form for magt i 1966, da shahen besluttede at give kvinder stemmeret, nedlægge islamiske domstole og overordnet set adskille politik og religion.

På mange måder var "Den Hvide Revolution" en kæmpe succes, da shahen formåede at vinde popularitet blandt folket, få gang i olieindustrien, hvilket gjorde Irans økonomi meget stabil, hæve uddannelsesniveauet markant og skabe en mellemlagsklasse i befolkningen.

Faktisk gik det så godt, at Iran ved årtusindskiftet kunne have været en førende industristat.

Selvom alt dette lyder ganske positivt, var der naturligvis også en bagside af medaljen. Enhver, der forsøgte at danne opposition mod shahen, blev mødt med enorm undertrykkelse, og valgresultater blev manipuleret på forhånd.

På trods af de mange industriprojekter, der forbedrede den iranske økonomi, kan man sige, at shahen glemte befolkningen, da pengene strømmede ind, men hverdagen for den almindelige iraner blev ikke forbedret. Dette medførte en stigende kløft mellem de nyrike og den store fattige del af befolkningen.

I 1967 trak shahen sig tilbage fra offentligheden på grund af en kræftsygdom, og hans tidligere markante personlighed blev nu mere usynlig i dagligdagen.

Dette gav ulamaen, kommunisterne og nationalisterne en chance for at få en større rolle i samfundet og i statsledelsen.