Indholdsfortegnelse
Forsvaret - Afghanistans historie 2
- Opgaver til forsvarets tekst om Afghanistans historie 8
Den store danske – Afghanistans historie 8
- Opgaver til Den Store Danskes tekst om Afghanistans historie 14
- Sammenlignende spørgsmål til forsvaret og den store danskes fremstilling af Afghanistans historie 14
Oprørsmodellen: Frihedskæmper eller terrorist? 15
- Opgave – spørgsmål oprørsmodellen frihedskæmper eller terrorist 20
USA og EU’s definition på terror 20
- Opgave – komparativ analyse af EU og USA’s definitioner på terror 24
- Opgave – skriv en komparativ analyse ud fra de to fremstillinger om Afghanistans historie 25
Bilag 25
- Bilag 1: Tidslinje 25

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Afghanistans historie er kendetegnet ved en lang række af krige og interne magtkampe. Landet har også været anvendt som en brik i stormagters indbyrdes konflikter. Det har været med til at forme landet som vi kender det i dag.

Konflikten i dag er en intern konflikt mellem den afghanske regering og en række oprørsgrupper. Den afghanske regering bliver støttet af mere end 60 nationer

som bidrager med militær støtte og med finansiering af genopbygning af landet, herunder til demokratisering.

Det er en hjælp at gå lidt tilbage i tiden for at forstå, hvorfor der i samme land er meget forskellige syn på alt fra fortolkning af religionen, kvinders rolle

provinsernes/stammernes selvbestemmelse, nabolandenes rolle, modernisme vs. konservatisme, demokrati, styreform etc.

Den nyere historie omfatter kongetiden der førte til gradvis modernisering af landet, kup med efterfølgende diktatur og kommunistpartiets fremspiren

Sovjetunionens besættelse, som blev fordrevet af modstandsgrupper (Mujahediner) hjulpet af vestlige lande, intern magtkrig mellem Mujahedinerne

Talibans overtagelse af magten og beskyttelse af terrorgruppen Al-Qaida, - der førte til den vestlige intervention i 2001.

I det følgende er perioderne beskrevet i flere detaljer, men skal man i dybden med Afghanistans komplicerede i historie må man til faglitteraturen.

Begyndelsen af det 20. århundrede og den kolde krig
Storbritannien besatte i 18-hundredetallet Afghanistan, da de frygtede at Afghanistan ville true deres kontrol over Indien (der dengang inkluderede Pakistan).

Efter at afghanerne gennem flere krige at have fordrevet englænderne vandt Afghanistan fuldstændig uafhængighed fra Storbritannien i år 1919.

Den første konge, Amanullah Khan (1919-1929), blev betragtet som en sekulær fornyer, der præsiderende over en regering, hvor alle etniske minoriteter deltog.

Han blev efterfulgt af kong Mohammad Nadir Shah (1929-1933), og derefter af kong Mohammad Zahir Shah.

Kongeperioderne førte til en fremadskridende modernisering. Zahir Shahs regeringstid (1933-1973) huskes positivt af mange ældre afghanere, idet han indførte en forfatning i 1964

der etablerede en national lovgivning og fremmede frihedsrettigheder for kvinder, herunder at kvinder ikke længere skulle dække deres ansigt og hår.

I kongens tid modtog landet både udviklingshjælp fra Sovjet og fra USA, blandt andet store landbrugsudviklingsprojekter i Helmand-provinsen.

Afghanistan glider ind ustabilitet i begyndelsen af 1970'erne, hvor det kommunistiske parti og de islamiske bevægelser voksede i styrke med diametralt modsatte dagsordener.

Zahir Shah blev væltet af sin fætter, Mohammad Daoud, en militær leder, der etablerede et diktatur med en stærk statslig involvering i økonomien.

Under en revolution i 1978 kaldet Saur (april) blev Daoud væltet og dræbt af officerer fra Folkets Demokratiske Parti Afghanistan (PDPA, kommunistisk).

Partiet ledtes af to ledere fra Khalq fraktionen, Hafizullah Amin og Nur Mohammad Taraki. Taraki blev indsat som præsident, men blev i september 1979 fordrevet af Amin.

---

Der er fortsat en intern konflikt mellem den afghanske regering og en række oprørsgrupper. Den afghanske regering bliver støttet af mere end 60 nationer

som bidrager med militær støtte og med finansiering af genopbygning af landet, herunder til demokratisering.

Taliban opgav ikke kampen da de var blevet fordrevet fra Kandahar. Ledelsen slog sig ned i Pakistan og dirigerer derfra kampen mod den nye afghanske regering.

Også andre oprørsgrupper bekæmper den afghanske regering. Politikere der støtter regeringen og alle offentligt ansatte – politi, hær, skolelærere

dommere og embedsmænd - er legitime mål for oprørsgrupperne. Al-Qaida opgav dog Afghanistan og har ikke længere træningslejre i landet.

Langvarig stabilitet er en forudsætning for at terrorgrupper ikke igen får mulighed for at benytte afghansk territorium som fristed.

Afghanistans nye regering hjælpes af mere end 60 lande, der bidrager med både penge og sikkerhed. FN anmodede det internationale samfund om hjælp til indledende skabelse af sikkerhed, - sikkerhed der er nødvendig for statsopbygning og udvikling af landet.

Sikkerheden skal give afghanske myndigheder mulighed for at arbejde ude i provinserne og i distrikterne. Resolution 1386 gav i december 2001 mandat til oprettelsen af den internationale sikkerhedsstyrke ISAF.

FN anmodede det internationale samfund om at hjælpe den afghanske regering med at skabe og bevare sikkerhed og udstrække deres myndighed til hele landet

fremme fred og stabilitet i regionen og globalt, samt bidrage til at forbedre levevilkårene for den afghanske befolkning.