Problemformulering
Redegør for forskellige kønsteorier - herunder queerteori - med særligt henblik på, hvordan de forskellige teorier ser på muligheden for at ændre kønsrollerne. Inddrag begreberne aktør-struktur i din besvarelse.

Lav en queer analyse af værket: The rise and fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars
(min. tre tekster efter eget valg)

Diskuter om kunstneren som David Bowie- og et andet aktuelt eksempel - kan ændre den heteroseksuelle matrix. I diskussionen skal indgå metodiske overvejelser om single case-studier.

Der skal undervejs i opgaven være metodiske overvejelser og basale videnskabsteoriske overvejelser.

Indledning
Siden 1900-tallet har normerne for kønsroller udviklet sig markant. Man ser ikke de traditionelle kønsroller, som samfundet har skabt, hvor manden tager på arbejde og kvinden bliver i hjemmet.

Op igennem tiden har der været en masse, som har skubbet og udfordret de klassiske og traditionelle roller, man skal spille.

Når vi skriver 2022, ser det helt anderledes ud. Selvfølgelig kan de traditionelle kønsroller stadig ses og mærkes, men mulighederne for hvordan kønnet ses, og hvordan man kan dyrke sit køn, er uendelige.

I denne opgave vil jeg finde ud af, hvordan kønsroller ændres. Jeg vil bruge metoder som queer analyse, lyriskanalyse, single case-studie og kvantitative materialer.

Indholdsfortegnelse
Resume………………………………………………... 3
Indledning……………………………………………….3
- Metode……………………………………………4
Redegørelse………………………………………..4
- Det Diskursive køn og Judith Butler………………4
- Kønssocialisering…………………………5
Analyse……………………………………………5
- Five years………………………………………...5
- Lady Stardust. ………………………………….6
- Rock n roll suicide. ………………………………6
- Delkonklusion. …………………………………7
Diskussion……………………………………………..7
- Delkonklusion……………………………8
Konklusion. ………………………………………9
Litteraturliste……………………………………….10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I løbet af 1880’erne skiftede fokuspunktet fra samfundsstrukturer og økonomi, og man begyndte at gå op i kultur og kulturelle opfattelser af kønsforskning.

Man begyndte at have en kønssociologisk tilgang til, hvordan man gør køn. Man fik den tankegang, at alle gør køn hele tiden igennem den måde, man opfører sig og fremtræder sig på.

Gennem en række kropsliggjorte rutiner gør man køn. Eksempel man bærer sin taske på en bestemt måde, måden man går på og måden om man fører an eller bliver ført an.

Kulturellenormer som disse, der definerer de rigtige måder at opføre sig på som mand og kvinde.

Dog skete der et skrid i denne tankegang i 1990’erne. En gruppe teoretikere satte spørgsmål ved, at denne tankegang om, at kønsforskningen fokuserede på, at normerne blev udlevet, og ikke på de handlinger og personer, der falder ud fra disse normer.

Pointen var at kigge på de personer der ikke følger de traditionelle normer og derfor ikke er socialt acceptabel.

Ved at gøre det, belyser man, hvordan virkeligheden er langt mere detaljeret og kompleks, end normerne og kønsidealerne får den til at se ud.

Det viser, at der er store forskelle på eksempel forskellige mænd, der lever hver sit liv, og derfor ikke giver mening at snakke og kategorisere dem som et.

Når man snakker om det diskursive køn, giver det god mening at tale om, at ens måde at være et køn er med født eller om det er performativt.

Filosoffen Judith Butler har igennem årene taget kønnet som et socialt konstruktivt fænomen op.