Indledning
Fra starten af 1900-tallet har der været en stigende fokus på elevernes trivsel og demokratiske deltagelse i undervisningen, påvirket af reformpædagogikken.
Ideen er, at eleverne ikke bør overfyldes med information, men i stedet bør lære og erfare gennem deres egne interesser og initiativer.
Nogle mener, at dette er en retfærdig og fornuftig tilgang, som lader børnene udforske vidensverdenen på egen hånd.
Andre påpeger dog, at denne frihed kan føre til faldgruber for elever, der ikke er i stand til at håndtere den, eller som udnytter den til egoistiske formål.
Dorthe Enger, lektor og cand.mag i engelsk, religion og filosofi, deler denne opfattelse og i sin artikel "Reformpædagogik i et mentalt fladland", offentliggjort i Berlingske Tidende den 25. maj 2013, undersøger hun konsekvenserne af de pædagogiske ideer fra det 20. århundrede.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dorthe Enger anvender en anden teknik, kendt som sammenligningsargument, i sin kritik af den rummelige pædagogik, hvor hun sammenligner konsekvenserne for børnene med Dudley, Harry Potters forkælede fætter, der ikke kan klare sig selv.
Ifølge Enger bliver børnene ikke frisatte, men i stedet afhængige af deres forældre og lærere, og de lærer ikke at klare sig selv.
Denne sammenligning er effektiv, da de fleste kender til Harry Potter-bøgerne og derfor kan visualisere Dudley og forstå Engers pointe.
Desuden aktiverer denne argumenttype vores fantasi og opmærksomhed som læsere. Enger kan også bruge denne sammenligning til at beskrive danske børn i teksten, da navnet "Dudley" har fået nogle konnotationer, som kun modtagere af argumentet kender til.
For eksempel kan hun skrive: "I en globaliseret verden med hård konkurrence og store krav kan man frygte for de danske forkælede Dudleyers skæbne." Dette skaber en følelse af indforståethed og binder teksten sammen på en livlig måde.
I sin argumentation formår Enger at benytte sig af flere logiske argumenter, og derfor kan man med god grund betegne logos-appellen som et afgørende element i hendes skriv.
Et eksempel på dette kan ses i hendes beskrivelse af forskellene mellem danske og kinesiske børn, hvor hun bygger sin argumentation op ved hjælp af flere årsagsrelaterede sætninger.
Enger formår her at skabe en logisk sammenhæng mellem sætningerne, således at de naturligt fører til hinanden.
For eksempel når hun skriver: "Den vestlige enten-eller tankegang har svært ved at udholde paradokser.
Derfor ender vi ofte i reaktion – fra den ene yderlighed til den anden," hvor den første sætning leder logisk til den næste.
Engers logiske argumentation gør det mere sandsynligt, at læseren vil tilslutte sig hendes synspunkter om den negative udvikling for danske skolebørn.
Skriv et svar