Indledning
En lørdag morgen ligger jeg på min sofa og zapper rundet på de forskellige kanaler. Pludselig stopper jeg op på DR1, og mit blik falder på en nydelig, ung mand, klædt i et flot jakkesæt. Den unge mand er placeret foran en skærm. Det går hurtigt op for mig, at jeg ligger og ser på vejrudsigten. I det vestre hjørne under det lille DR-logo står der med små bogstaver ”Genudsendelse”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne korte anekdote leder mig vider til et spørgsmål, som har undret mig gennem længere tid.
Jeg som person bruger ganske vidst, et godt stykke tid på, at opsnappe viden og nyheder fra både TV og andre medier. Jeg vil næsten våge, at kalde det spildtid. Nu hvor jeg spekulerer over det, har jeg gennem de to sidste døgn ikke fået nyt viden gennem hverken TV eller andre nyhedsmedier. Jeg har dog fået en del overflødigt og ubrugelige viden.
Redaktioner er i langt højere grad begyndt, at bruge nyhedskriteriet: sensation.
De bringer ikke de nyheder, som faktisk har indflydelse på samfundsudvikling, men i langt højere grad virkelighedsnære historier, som den enkelte borger kan sætte sig ind i.
Det redaktioner fokusere på er hvor mange serer, lytter eller læsertal man opnår. Den meget sensations påvirkede nyhedsjournalistik, lægger stor vægt på spændene og voldsomme nyheder. Hvis der er optaget video eller taget billeder er det særligt spændene for de forskellige redaktioner.
Da billeder- og videomateriale særligt vækker opmærksomheden hos serrede. Mange redaktøren trykker på den hurtige og farverige knapper, som hiver fat i læseren.
Ligesom hurtige og farverige nyheder er en stor trend nu, er der også et hav af fake news derude på det store internet. Det hænder, at jeg en sjælen gang imellem sidder i en kedelig skoletime og mine tanker har brugt for andet, end tredjegradsligninger og lange forklaringer om Pythagoras. Så kan jeg hurtigt gå fra mine matematik noter, til Facebook eller Twitter.
På især disse to medier kan der virkelige opfanges mange falske og opdigtede nyheder. Tweet om nyheder baseret på fakta bliver typisk delt 1000 gange, mens falske nyheder kan nå op over 100 000 delinger.
Det at alle mennesker, som færdes på internettet hele tiden bliver bombarderet med falske nyheder, mener jeg kan føre to veje. Nogle mennesker vil automatisk stole blindt på internettet og dermed tro på alle de falske nyheder, som florere rundt.
Men det kan også gøre, at den anden gruppe mennesker bliver utrolig kritiske og stoler knap nok på noget. Jeg personligt er godt og grunddigt placeret i den sidste gruppe. Jeg har en meget kritiske synsvinkel på utroligt mange ting, hvilket bestemt både kan være godt og skidt.
Skriv et svar