Nyhedsjournalistik | Dansk Essay | 10 i Karakter

Indledning
Det er i dag ikke til at undgå modtagelsen af nyheder. Vi får kastet nyheder i hovedet hele tiden igennem tv’et

men også igennem de mange sociale platforme, vi danskere i stigende grad begår os på i dagligdagen grundet digitaliseringen.

Digitaliseringen og disse sociale platforme har på mange måder forenklet og optimeret vores måde at leve på, og platformene har gjort det som førhen var stemplet ”umuligt” muligt.

Dette er også historien med nyhedsbranchen. Det har aldrig været nemmere at modtage nyheder. Nyhederne er ikke længere væk end et enkelt klik, og derfor er det blevet muligt som borger at være opdateret på omverdenen 24/7.

Denne nye mulighed for mediebranchen har dog skabt en stor konkurrence mellem de mange udbydere, hvor modtagernes opmærksomhed og interesse er i højsæde.

Opmærksomhed og interesse skaber nemlig clicks, likes, omtale og i sidste ende omsætning. Men hvordan skaber og opretholder man denne opmærksomhed og interesse hos modtagerne?

Der er findes mange kneb, men særligt to ting er afgørende, hvilket er de forskellige nyhedskriterier og den journalistiske vinkling.

Uddrag
Nyhedskriterierne er som sagt ikke det eneste mediebranchen benytter sig af. Mediebranchen benytter sig også ihærdigt af den journalistiske vinkling.

Den journalistiske vinkling sørger for at afgrænse nyhedens tilhørende emne, hvilket gerne skulle hjælpe med at optimere formidlingen og selve forståelsen af journalistens historie.

En definition der lyder meget fin, men hvordan foregår det egentlig i praksis? Den journalistiske vinkling er ikke altid til at gennemskue, hvis man ikke yderligere skænker den en tanke.

Er man dog opmærksom på afgræsningen gennem den journalistiske vinkling, kan det have stor betydning for opfattelsen af nyheden.

Frank Poulsen er en af mange, der ikke er bange for at udtrykke hans opfattelse af den journalistske vinkling, der generelt er at finde i den danske mediebranche.

”Hvorfor hører vi ikke om de vigtige ting, der sker” er en af de mange spørgsmål, Frank Poulsen stiller den journalistiske vinkling, vi har i Danmark .

Et eksempel der bliver brugt hyppigt i dokumentaren ”Frank ser rødt” er borgerkrigen i Congo. Congo har i en lang årrække lagt i en blodig borgerkrig.

En borgerkrig der har forårsaget mord, massiv ødelæggelse og meget andet eftersom, det er den blodigste krig siden den frygtede 2. verdenskrig.

Nogle vil sidde på nuværende tidspunkt med en klump i halsen, samtidig med de skræklige scenarier florerer rundt i hovedet.

Andre vil sidde som ét stort spørgsmålstegn uvidende omkring, at denne borgerkrig overhovedet fandtes. Men hvordan kan det lade sig gøre i et nymoderne samfund?

Et nymoderne samfund der på så mange parametre er globaliseret. Hvordan kan det passe? Det er her den mørke side af den journalistiske vinkling træder frem.

Journalistikken i Danmark har fået svagt punkt. Et svagt punkt der har resulteret i, at den danske mediedækning og journalistik er blevet trukket ned på et lavt og uacceptabelt niveau.

Men hvad dækker dette svage punkt over? Medieforsker Stig Jarvard fortæller, at nyhederne i dag skal være relevante og nærværende for den enkelte borger, hvilket resulterer i tomgangsjournalist .

Denne form for nærhedsjournalistik som er forstået ved det svage punkt, trækker niveauet ned i den danske mediebranche, da nærhedsjournalistikken fjerner fokusset fra de relevante historier.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu