Indledning
Augustoprøret i forbindelse med 2. Verdenskrig blev omdrejningspunktet for Danmarks fremtid eftersom danskerne var blevet mere og mere utilfredse med besættelsesmagten og krigens situation.
Her skete der en stigning på både likvideringer og sabotager fra dansk side og der opstod generalstrejker som betød at stort set hele Danmark strejkede.
Samtidigt tog A.H. Vedel beslutningen om at sænke noget af den danske flåde, for at tage afstand fra Tyskland og så den ikke også skulle falde i hænderne på besættelsesmagten og dette var en afgørende beslutning fra dansk side.
I følgende opgave vil der blive redegjort for begivenhederne omkring Augustoprøret mens der samtidigt kommer en kort redegørelse for samarbejdspolitikken der leder op til analysen om Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken som blev afholdt 29. august 2003 i anledning af 60-året for augustoprøret.
Herefter vil der komme en vurdering af Hans Kirchhoff syn på talen.
Indholdsfortegnelse
Indledning Med Problemformulering 3
Metode 3
Redegørelse for Augustoprøret 4
Analyse Af Anders Fogh Rasmussens Tale Om Samarbejdspolitikken 6
Vurdering Af Hans Kirchhoff Reaktion På Talen Om Samarbejdspolitikken 8
Konklusion 9
Kildeliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Augustoprøret skete den 29. august 1943. Det der ledte til oprøret, var nogle udenrigspolitiske årsager, som fandt sted på slagmarkerne på østfronten og middelhavsfronten, hvor Tyskland hen over sommeren i 1943 led til en række alvorlige tilbageslag.
Her opstod det politiske nederlag da Hitler allirede den italienske diktator Mussolini, som en konsekvens af de vest allieredes fremrykning blev i gang sat 24. juli 1943.
Følgende begivenheder påvirkede stemningen i Danmark. Rundt omkring i landet bredte der sig en fejlagtig opfattelse af at krigen snart skulle være slut og denne opfattelse ledte til at den danske befolkning fik lyst til at byde besættelsesmagten trods. Her steg sabotageaktiviteterne i juli.
Ved de her sabotageaktiviteter gjaldt det om at ramme virksomhederne, der arbejdede eller leverede til besættelsesmagten, men her steg også sabotageaktiviteterne mod jernbanerne, når togene kørte med forsyninger til Tyskland.
Sabotageaktioner i flere og større provinsbyer, med Odense og Esbjerg som de mest påvirkede. Herfra affødte lokale tyske krav om udgangsforbud, som efterfølgende førte til generalstrejker og gadeuroligheder med danskere i klammeri mod tyske værnemagtssoldater.
Sideløbende fyrede modstandsbevægelsen op under begivenhederne med yderligere sabotage og med opfordringer til udvidede strejker.
Man nærmede sig oprørslignende tilstande i flere byer. Den danske regering blev presset af besættelsesmagten til at sætte hele sin prestige ind på at stoppe urolighederne.
Selv med støtte fra fagbevægelsens ledelse og arbejdsgiverne lykkedes det imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang at bringe ro og orden til de oprørte byer.
Samme år sænkede den danske flådechef, admiral Vedel store dele af den danske flådes skibe efter at den danske samarbejdsregering var gået af 29. august 1943.
Efter sænkningen erklærede den tyske besættelsesmagt militær undtagelsestilstand og internerede ledende officerer.
Beslutningen om at sænke skibene kom i kølvandet på, at den danske samarbejdsregering var gået af efter tyske krav om b.la. dødsstraf for sabotage.
Og samarbejdspolitikkens sammenbrud indvarslede generelt en ny og blodig tid under den tyske besættelse af Danmark.
---
Den 29. august 2003, 60 år efter bruddet på samarbejdspolitikken, holder Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen en tale på Søværnets officersskole. I talen bliver datoen den 29. august 1943 hyldet grundet ophøret af samarbejdspolitikken og han mener at Danmarks ære blev reddet.
I talen benytter Anders Fogh Rasmussen sig af ord som ”langt om længe” og ”Det var heller ikke en dag for tidligt”.
Med følgende bemærkninger bliver der lagt tryk på hvor utilfreds han var med at samarbejdet stod på så længe og den måde Danmark valgte at håndtere situationen på.
Erik Scavenius der under krigen var statsminister og udenrigsminister bliver i talen kritiseret for at ville føre et aktivt samarbejde med tyskerne. Derudover bliver der også udtalt af Fogh Rasmussen:
”det officielle Danmark fra starten af Danmarks besættelse den 9. april 1940 lydigt rettet sig efter tyskerne, samarbejdet på alle niveauer, og opfordret befolkningen til at gøre det samme.”
Anders Foghs hovedargument for at Danmark indgik et dårligt samarbejde med tyskerne var, ” Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk.”
Her kommer Anders Fogh Rasmussen til en konklusion der lyder på at Danmark begik en fejl, dog tænker han ikke over hvilken situation/hvilke muligheder vi havde til rådighed under besættelsen.
Skriv et svar