Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
- Åbent system
- Lukket system
- Isoleret system
- Exoterm og endoterm reaktion
- Varmemåling
- Kalorimeter
- Entalpi
- Den molare entalpi tilvækst
- Standardentalpi
- Apparatur
- Sikkerhed
- Fremgangsmåde
Data
Databehandling
- DELFORSØG 1:
- DELFORSØG 2:
- DELFORSØG 3:
Diskussion:
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
Forsøget formål går ud på at ved hjælp af varmemåling at bestemme den molare entalpitilvækst ved tre kemiske reaktioner.
Teori
Når man snakker om termodynamik er det vigtigt at pointere termodynamisk system eller blot et system
der er lukket fra den omgivende verden af reelle eller imaginære overflader. Et system kan være gas i en beholder, en opløsning af reagenser i en kolbe eller en krystal af et stof.
---
Kalorimeter
Kalorimeter er et redskab, der bruges til at bestemme målingen af varmeoverførsler.
Så man måler ændringer i indre energi og entalpi. Der findes to typer af kalorimeter, og kalorimeteret består i at være en varmeisoleret beholder.
Den første type af kalorimeter, kaldes et bombekalorimeter (E-kalorimeter). Den anden er et åbent kalorimeter (H-kalorimeter).
Der anvendes åbne kalorimeter i følgende forsøg. (Jensen & Jensen, u.d.) Et skumplastbæger kan anvendes som et kalorimeter, da det isolerer varmen effektivt, samt optager meget lidt varme selv.
Entalpi
Entalpi bruges som et begreb for et system varme. Dette bruges, da der ofte er forskel på reaktanternes og produkternes temperatur. Entalpi betegnes med et H.
Har et system en tilvækst i entalpi, tilføres systemet altså en mængde varme. Forløber en proces under konstant tryk, er det lig entalpitilvæksten: ΔH=Q_p
(Jensen & Jensen, u.d.)
Overstående sammenhæng er brugbar, da de fleste reaktioner forgår under konstant tryk, heriblandt reaktioner i åbne kalorimeter.
Entalpi kan bruges til at vurdere om en reaktion er exoterm eller endoterm. Ved en exoterm reaktion, afgiver systemet varme.
Dette medfører, at produkterne har en lavere entalpi sammenlignet med reaktanterne. Så når systemet afgiver varme, falder entalpitilvæksten. Derfor kan man altså skrive:
---
Standardentalpi
Taler man om standard entalpi fremfor entalpi, er det et lidt andet begreb.
Strandard entalpi er fundet ud fra de rene grundstoffer i deres mest stabile tilstand. Det er blevet brugt til at lave et nulpunkt.
Deres standard entalpi bliver dermed entalpitilvæksten for dannelsen af stoffet fra rene grundstoffer i deres mest stabile form. (Jensen & Jensen, u.d.)
Dertil kan der altså laves standardentalpi som tabelværdier for forskellige stoffer. Disse standard entalpier laves ud fra nogle fælles betegnelser, så udtrykkene er ens pr. definition. (Jensen & Jensen, u.d.))
Tabel 1: Tilstandsforme og standardtilstande. (Jensen & Jensen, u.d.)
Standart tilstandene for de forskellige tilstandsformer ses i overstående tabel. Ved standard tilstandene ses et mærke, ⦵, som kaldes et plimsoll, og det bruges ved standardentalpi, H^⦵. (Jensen & Jensen, u.d.)
Den molare standardentalpi findes også for et stof, hvor man set på entalpitilvæksten for et stof for dannelsen af 1 mol af stoffet, når stofferne er i standardentalpi - tilstande. (Jensen & Jensen, u.d.)
Skriv et svar