Indledning
”Urørlighed. Fra en længere historie” er en novelle skrevet af Tage Skou-Hansen og trykt i Frans Lasson Kilden og Flammen.
En bog til Thor kild Bjørnvig i 1988. Alle mennesker søger efter et andets menneskes tilstedeværelse og længsel.
Fordi man søger den så meget, glemmer man oftest selv andres tilstedeværelse og i stedet fordyber man sig i ens egen underholdning, som i novellen refererer til Ester.
Men når man så har søgt efter den længsel hos et andet menneske i lang tid, vil man bryde ud af tavsheden til sidst for at få opmærksomheden, som i novellen refererer til Anne.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Anne og Ester er modsætninger. Ester kommer fra en rig familie, hvor hun altid er blevet forkælet, underholder andre med, hvad der sker i hendes liv, som det ses i teksten
”Ester havde underholdt sig selv med sit kærlighedsliv, sine tøjproblemer og pengesorger” (s. 1, l. 20-22), taler hele tiden om sig selv og alle hendes fyre, og lægger kun mærke til sig selv.
Desuden er hun åbensindet ”Hun registrerede sin misundelse på Ester for hendes meddelelsestrang og lette adgang til fortrolighed.” (s.1, l. 38-40)
som beskriver hendes svære tilgang til fortrolighed, og at hun ikke er typen, der med det samme åbner op for hendes liv, og er også noget, hun har svært ved.
I virkeligheden mangler hun dog selvtillid, og har ikke noget rigtig liv, da hun er bange for, om fyrene egentlig tager hende for hendes egen skyld eller tager hende for pengenes skyld, og dermed bange for at blive efterladt med alle sine penge.
Derfor er hun også bange for at binde sig, som ses i teksten ”Om lidt ville Ester spørger hende til råds om sine nyeste fyre. Opfordre hende til at pege på den ene eller den anden skid.
Som om det betød noget som helst hvem hun foretrak og hvem Ester gad beholde. Ester valgte aldrig definitivt.” (s. 2, l. 108-114).
Hun vælger altså aldrig selv definitivt, da hun altid skal have en anden mulighed for at ændre, hvem hun selv ønsker, hvilket også hænger sammen med, at hun beskrives som urørlig, fordi hun netop ikke kan binde sig.
Anne er der egentlig bare for at være der, så hun kan erstatte en mangel for Ester, men i virkeligheden er Ester jaloux på Anne.
Anne mangler ikke selvtillid, ligesom Ester gør, og er mere sikker på sig selv, som ses i teksten ”Så tillidsfuld og sikker på dig selv” (s. 3, l. 235-236).
Anne bryder også ud af tavsheden for at få opmærksomhed, da hun har fået nok af Esters egen interessante verden og sans for andres tilstedeværelse.
Ester ønsker i virkeligheden egentligt også bare at bytte liv med Anne, da hendes eget er meningsløst. I citatet, ”Du er så opslugt af dit eget altid.
Så tillidsfuld og sikker på dig selv. Du behøver ikke råd sådan som jeg.” (s. 3, l. 235-237), indser Ester, at hun egentlig selv er uden værdi, har brug for andres råd, og ikke kan klare sig selv.
Desuden er Anne heller ikke særlig positiv, ”hun opdagede sit sure grin og flade hår” (s. 1, l. 9), hvilket formegentlig betyder, at hun er inde i en fast rutine med hendes familie
og dermed har et kedeligt og ensformigt liv, samt er det hende, der skal holde sammen på den traditionelle kernefamilie, og bliver på den måde også den voksne og modne i hendes ægteskab.
Skriv et svar