Indledning
National identitet er noget af det mest fundamentale begreb, vi bruger til at kategorisere os selv og andre med. Men hvad indebærer begrebet?
National identiet kan defineres som ”den fortsatte reproduktion og nyfortolkning af værdi¬mønstre, symboler, erindringer samt myter og traditioner, som sammensæt¬ter nationernes distinktive gruppefællesskab.”.
Dansk national identiet hænger sammen med, hvad der er danskhed? Dette spørgsmål har været central i den offentlige debat siden 1990’erne, da flere indvandrere kommer til landet.
National identiet har været et omdiskuteret begreb i den politiske kredse og det diskuteres intensivt, hvorvidt danskheden trues af
at Danmark i stigende grad er blevet til et flerkulturelt samfund i og med, at flere personer med anden etnisk baggrund fylder samfundet mere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Bilag B angiver andel, der anser at være kristen som et ”meget vigtigt” kriterium for at være dansk.
Diagrammet udviser en klar sammenhæng mellem aldersforskellen, da desto ældre man er desto vigtigere angiver man, at det at være kristen skal være et kriterium for at være dansk.
Eksempelvis ses der, at der i 2003 er 4 % af de 18-27-årige, som mener, at det at være kristen skal være en del af den nationale identiet.
Mens der i 2003 er 45 % af de 70-79-årige, der anser kristendommen som et vigtigt kriterium.
Ser man på diagrammet kan det samtidig ses, at andel, der angiver at være kristen som et meget vigtigt kriterium for at være dansk er faldet mellem 2003 og 2013.
Forskellen kan skyldes, at vi lever i et sekulariseret samfund med øget individualisering, hvor religionen fylder mindre.
På baggrund af diagrammet ses der en tendens til en borgernationalistisk tilgang, da tilegnelsen af kristendommen ikke anses som en vigtig del af den danske nationale identiet.
Bilag D angiver andel, der anser at have dansk familiebaggrund som et ”meget vigtigt” kriterium for at være dansk.
Har man en etnisk nationalistisk tilgang kræves det, at borgere kan spore genealogiske blodsbånd mellem nuværende borgere og nationens etniske forfædre.
Grunden kravet om fælles genalogi er det vanskeligt for nye borgere at blive en del af det nationale fælleskab.
Tager vi et kig på diagrammet ses der, at danskerne i høj grad ikke angiver slægtsmæssige blodsbånd som et vigtigt kriterium for at være dansk.
Eksempelvis kan det ses, at der i 2013 er 22 % af de 18-79-årige, som anser det at have dansk familie baggrund som et vigtigt kriterium.
Skriv et svar