Indholdsfortegnelse
2. Sammenlign bilag C1’s, C2’s og C3’s opfattelser af Tysklands styrkede rolle i EU og konsekvenserne heraf. I sammenligningen skal du anvende begreber om magt i international politik.

3. Diskutér, hvorvidt Tysklands styrkede rolle i EU fremmer eller svækker samarbejdet i EU. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C4, og du skal anvende teorier om international politik. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgavens tre bilag er generelt enige om Tysklands store indflydelse i Europa, denne dominans er baseret på Tysklands store økonomiske magt.

De forskellige bilag er derimod uenige om fordele og ulemper ved, at Tyskland har denne dominans, samt konsekvenserne af Tysklands magt på EU's fremtid.

Bilag C1 er et uddrag af Mette Rodgers artikel i Information. Bilag C1 giver en realistisk vurdering af situationen.

Hun inddrager den tyske sociolog Ulrich Beck som mener, at Tyskland gør det klart for andre EU-lande, at de er afhængige af Tyskland, og at Tyskland som følge heraf bliver den mest magtfulde.

De andre EU-lande vil derimod ikke kunne acceptere dette, dels fordi der altid er en form for “intern magtkamp” mellem dem.

Dette er et eksempel på klassisk realisme, hvor man mener, at mennesker grundlæggende er magtbegærlige. Det medfører, at det internationale system karakterers ved disse magtkampe mellem staterne, da staterne søger at maksimere deres egen magt.

Realismen har et meget pessimistisk verdenssyn, og mener at krig altid vil opstå, - det dermed unormalt for andre lande at tolerere at være hinanden underlegen.

Bilaget tror ikke på, at de andre europæiske lande vil fortsætte i EU, hvis Tyskland kommer til at have mest indflydelse og magt, for så vil det ikke længere være fordelagtigt for dem.

Bilag C1 er karakteristisk for realister, idet den har et pessimistisk syn på ulemperne ved Tysklands økonomiske dominans i EU.

Man mener i bilaget at ulemper ved Tysklands økonomiske dominans er, at et multilateralt EU vil være vanskelig at opnå, da Tyskland bliver det land med størst indflydelse, og dermed et overhoved. Sågar mener man, at der vil kunne blive et tysk EU, men at det vil være svært, hvis ikke umuligt, at opnå det.

Bilag C2 er derimod mere optimistisk ift. Tyskland og EU's fremtidsudsigter. I modsætning til bilag C1, mener man at Tysklands overlegenhed er afgørende for EU, og tjener det europæiske fællesskab. For at EU kan fungere, kræves et tysk Europa.

Ifølge bilaget skal Tyskland etablere et regionalt hegemoni i Europa til det punkt, hvor de andre nationer kan tolerere det.

Bilag C2 har et mere liberal-idealistisk perspektiv på verdenen og mener, at fred kan opnås, og at andre europæiske lande kan vinde på, at Tyskland påtager en global lederrolle.