Indholdsfortegnelse
Protektionisme
3.1 Handelshindringer
3.1.1 Told
3.1.2 Import-/Eksportrestriktioner
3.1.3 Markedsregulering
3.1.4 Tekniske & Administrative Handelshindringer
3.1.5 Statsstøtte
3.2 Protektionismens Motiver & ÅRsager
3.3 Summa Summarum

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette kapitel vil der blive fokuseret på to centrale spørgsmål: hvilke former for protektionisme eksisterer, og hvorfor vælger forskellige lande at benytte sig af det.

Selvom mange økonomer gennem tiderne har påvist fordelene ved frihandel og gensidige gevinster, har lande på trods af dette indført en bred vifte af handelshindringer, der begrænser den frie handel.

Selvom økonomerne er enige om, at frihandel øger velstanden for alle parter involveret i handel, vælger lande på verdensplan stadig at implementere handelsbarrierer, hvilket er en paradoksal praksis.

3.1 HANDELSHINDRINGER
3.1.1 Told
Toldafgifter har eksisteret siden oldtiden, hvor de udgjorde en vigtig del af statens indtægter i det gamle Grækenland og Rom.

Med tiden udviklede toldsystemet sig til at være mere lokalt og vilkårligt, så man i middelalderen kunne blive pålagt told ved transport af varer fra land til land eller ved passage af broer og bjergpas.

Da dette havde en betydelig negativ indvirkning på handelen, blev indenlandske toldsteder dog gradvist afskaffet.

I løbet af mercantilismen i det 17. og 18. århundrede forsøgte staterne at beskytte deres økonomier ved hjælp af høje beskyttelsestoldsatser.

Told er en afgift, der betales til staten ved import af varer fra udlandet. Tolden opkræves enten baseret på varens værdi - en værditold - eller som en afgift pr. enhed - en styktold.

Der er imidlertid mange forskellige former for told, og de motiver, der ligger bag, varierer også. Dette vil blive uddybet i den kommende sektion.

I gamle dage var told en måde at skaffe penge til statskassen til finansiering af militære udgifter - når indtægten fra toldafgifterne blev brugt til dette formål, kaldes det finanstold.

I dag anvendes finanstolden udelukkende af udviklingslande, der har problemer med betalingsbalancen. I modsætning til tidligere bruger man i nyere tid told til at beskytte den nationale produktion.

Told gør varer produceret i udlandet dyrere, hvilket gør de nationalt producerede varer mere konkurrencedygtige og bevarer samtidig beskæftigelsen. En sådan told kaldes beskyttelsestold.

Et land kan også vælge at hjælpe en bestemt nyopstartet industri ved midlertidigt at pålægge udenlandske varer en told - også kendt som opdragelsestold - indtil den pågældende industri er konkurrencedygtig.

En af de mest anvendte toldtariffer er antidumpingtold. Denne opkræves, når et land føler, at det udsættes for unfair prismæssig konkurrence fra et andet land.

Selvom antidumping ikke er tilladt ifølge Verdenshandelsorganisationen (WTO), tillader organisationen i visse tilfælde en sådan form for told.