Indledning
”Meningen med det demokratiske system var, at magten skulle ligge hos de formuende, velbegavede og dannede.
De nationalliberale var skuffede over, at vælgere kunne finde på at stemme på en gan- ske almindelig mand i stedet for en fremtrædende nationalliberal med akademisk dannelse og for- mue.” Sådan startede den nationalliberale Orla Lehman sin berømte tale i 1860.
Efter Frederik d. 7. underskrev Danmarks første grundlov d. 5. juni 1849, bevægede det danske samfund sig ind i en mere demokratisk tid. Partiet Højre, bestående af de velhavende, og partiet Venstre, som bestod af bønderne kæmpede en hård kamp.
Højre var tilhænger af Orla Lehman og mente ikke, at bønderne havde noget at sige. Venstre ville have lighed mellem alle borgere, uanset om man var rig eller fat- tig. Den venstreorienterede J.B.S Estrup blev statsminister i tidsperioden fra 1875-1894, og han gjorde det svært for Venstre.
Senere blev der skabt en forfatningsstrid, og i byen frygtede man, at dem fra landet ville få magten, og de velhavende ville miste deres højtstillede plads i samfundet. Estrup gik af som statsminister mod sin vilje, og systemskiftet fandt sted i 1901.
I løbet af opgaven redegøres der for udviklingen af det danske demokrati fra grundloven 1849 til systemskiftet 1901, som det kommer til udtryk i Fokus 2, kap.5.
Henrik Pontoppidan skrev novellen ”Den Første Gen- darm”, som gennem opgaven bliver analyseret og fortolket. Han skrev novellen i et forsøg om at skabe opmærksomhed på hvordan uligheden mellem rig og fattig var. Der var flere forskellige må der at se demokratiet på dengang.
Partierne Højre og Venstre havde vidt forskellige meninger, og dermed diskuteres der med udgangspunkt i Henrik Pontoppidans novelle ”Den første gendarm”, hvordan de forskellige samfundsgrupper så på demokratiet.
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................................................2
Problemformulering: ........................................................................................................................................................................ 3
Udvikling af det danske demokrati............................................................................................3
Grundloven 1849 ............................................................................................................................................................................... 3
Demokratiet indskrænkes 1864..................................................................................................................................................... 4
Det Forenede Venstre og kravet om parlamentarisme..........................................................................................................5 Forfatningskampen............................................................................................................................................................................ 5
Systemskiftet 1901 ............................................................................................................................................................................ 6
Henrik Pontoppidan...................................................................................................................7
Analyse af ”Den første Gendarm”..............................................................................................................................................7
Fortolkning af ”Den Første Gendarm” ..................................................................................................................................... 9
Diskussion med forskellige samfundsgruppers syn på demokratiet i Danmark......................10
”Den Første Gendarm” samfundssyn ..................................................................................................................................... 10
Konklusion ............................................................................................................................... 10
Litteraturliste ................................................................................................................................... 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Muligheden for indskrænkelsen af demokratiet skete i 1864, da Preussen og Østrig invaderede Danmark. Partierne til højre for Bondevennerne, de nationalliberale og de nationale godsejere stil- lede et krav om en forfatningsændring, hvor meningen var, at regeringen skulle stilles stærkere i forhold til Rigsdagen.
Dermed ville den almindelige valgret til Landstinget ligeledes indskrænkes.
Det gik dog ikke som forventet. Det lykkedes venstrepolitikerne at bevare den almindelige valgret til Landstinget. Problemet var, at der kun var 66 pladser, og folketingsvælgerne kunne ved hjælp af indirekte valg, besætte 27 pladser.
De efterfølgende 27 pladser var der en begrænset valgret til, da disse kun kunne besættes af de store skatteydere i byerne og ca. 1.100 store jordejere på landet.
De 12 sidste pladser var ikke på valg, og de pågældende personer skulle udpeges af kongen på livstid. Ifølge 1866-grundloven ville godsejerne komme til at stå meget stærkt i Landstinget, og bonderepræsentanterne ville stå stærkt i Folketinget.
Skriv et svar