Spøgelsesbilist | Novelle analyse

Indledning
Kan døve tænke i ord? Langt de fleste døve har et sprog, nemlig det vi kalder tegnsprog. Derfor har de også et indre sprog.

Sprog er ikke kun det talte sprog, og ord skabes ikke kun ud fra noget lydigt, men kan læres bredt gennem alle vores sanser, men også gennem menneskets synssans.

Som mennesker bruger vi generelt vores sanser konstant. Hvis ikke vi kan høre, kan vi se, føle og lugte, hvilket også kan være med til at udvikle mennesket.

I Novellen “Spøgelsesbilist”, som er skrevet af Charlotte Weitze, hører vi om hvor sanserne svækkes og hvad der sker når vi mister dem.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teksten optræder i juletiden og strækker sig over en aften. Novellen er skrevet i 3. person og som en alvidende fortæller

fordi fortælleren fortæller historien ved navn nævnelse på personerne i fortællingen og som om han er til stede, som fluen på væggen.

Som læser får vi meget indblik i teksten og hvilket vi også ser gennem hans beskrivende tanker i indholdet.

Handlingen foregår over en aften/nat, hvilket kan ses ud fra at de har udsigt til Storebælt og huset Bo boede i da han var lille, som er placeret mellem motorvej E20 og jernbanestrækningen mod Fyn.

Sproget i novellen er formelt sprog, i og med det er til at forstå og ingen svære ord. Det er et nu dansk sprog.

Vi hører også lidt om personerne i novellen. Vi hører blandt andet om Bo’s “nye forældre”, som er stolte af ham og støtter ham. Bo er glad og tilfreds med sin barndom og han lærte at sige mor og far til sine “nye forældre”.

Vores hovedperson Bo bliver beskrevet som; “Han vil gerne være tavs, den tavse, bortset fra når der skal sælges huse.

Nye medarbejdere, der aldrig rigtigt har lagt mærke til ham, får et chok, når Bo begynder at rulle sig ud foran en kunde.” (Linje 27).

Dette fortæller noget om Bo som person. Af natur er han en stille og forsagt mand, men så snart han får ejendomsmæglerhatten på plusser selvtilliden op i ham. Han bliver også beskrevet som omhyggelig.

I novellen fremgår det, som om Bo ikke har mærket kærlighed eller omsorgen fra andet køn. “Lina lader en varm hånd glide ned over hans lår.
- Jeg tager lige en smøg, siger han og rejser sig.” (Linje 20).

Her flygter han fra fordi det er hans eneste mulighed for ikke at skulle fortælle hans hemmelighed om hans fortid, og det han har svært ved at snakke om.

Miljøet i novellen kan deles op i to dele, som består af det sociale og fysiske miljø. Det sociale miljø virker positivt i det Bo har et godt job, som han virker til at være glad for.

Han er ejendomsmægler og udviser selvtillid og succes med dette. Men derudover spiller det også en stor rolle i forhold til Bos barndomshjem. I novellen får vi at vide at huset ligger isoleret, som en hvid ø midt i ingenting (Linje 132).