Indholdsfortegnelse
Kulturmøder 2
Sociologi 2
Identitetsdannelse og socialisering 2
Normer og værdier 2
Primær socialisering 2
Sekunder socialisering 2
Sommerfuglemodellen 3
Arv og miljø 3
Identitet 3
Jeg-identiteten 3
Den personlige identitet 3
Den sociale identitet 4
Den kollektive identitet 4
Grupper og roller 4
Primære grupper 4
Referencegrupper 4
Social karakter 4
David Riesman 4
Det traditionsstyret individ 5
Det indrestyrede individ 5
Det gruppestyrede individ 5
Socialisering og identitet i informationssamfundet 5
Anthony Giddens 5
Erving Goffman 6
Industrisamfund mod informationssamfund 7
Sociale og kulturelle forskelle 7
Alex Honneth 7
Typer integration 8
Ideologier og de politiske partier 8
Domminerende ideologier 9
Fordelings-, magt- og værdipolitik 9
De politiske partier 10
Politik i Danmark 11
For og i mod EU 12
Socialdemokaterne, venstre og DF - holdning til indvandring og integretion 12
Partiernes adfærd 13
Venstre og højre 14
Værdi politisk akse 14
System og styreform - Eastons model 14
Fra ide - til - lov 15
Bourdieu 15
Magtens tredeling 16
Politik i EU 17
Kvantitativ og kvalitativ 19
Ungdommens demokrati og politik 19
Valg og vælgere 19
Politisk deltagelse, rettigheder og pligter 20
Styreformer 20
Moderne demokrati 20
Demokrati rundt om I verden 21
Ligestilling mellem kønnene 21
Kampen om den politiske dagsordning 22
Eastons model - mink sag 25
Sundhed 26
Velfærdsstat 26
Velfærdsmodeller 27
Velfærd i Danmark 28
Det økonomiske kredsløb 28
Samfundsøkonomiske mål 28

Uddrag
Socialisering betegnelse:
Socialisering handler om, hvordan vi fra tidligere barndom tillærer os forskellige normer og værdier.

Socialisering gør os i stand til at begå os mellem andre mennesker. Det er ikke noget man er født med, det er noget man skal lærer
Socialisering er et begreb, der forklarer hvordan vi bliver og forbliver sociale.

Normer og værdier
Normer og værdier er uskrevne regler i forhold til hvordan man skal opføre sig.

Normer beskriver de forventninger til opførsel, som man møder i bestemte situationer, hvor man måske har forskellige roller. Værdier handler om, hvad der ses som rigtigt eller forkert.

Primær socialisering
Begrebet primær socialisering dækker over den socialisering der foregår i familien.

Et barns socialisering er ikke opdragelsen, men den ubevidste opdragelse som imitering, og opfatning af hvad forældre og andre gør. Altså lærer forældrene fra sig.

Sekunder socialisering
Begrebet sekunder socialisering handler om den socialisering der foregår uden for familien. Det kan være vuggestuen, skolen, børnehaven eller fritidsklubber.

Det er dog diskuteret om de skal deles op i grupper og derfor taler man i stedet om dobbeltsocialisering som betyder at børn tidligere end før skal forholde sig til mange forskellige forventninger om hvordan de opfører sig.

Der forskel på pædagogers forventninger og forældrene. Det er fx at barnet har nogle specielle regler hos forældrene, hvor barnet måske får lov til at opfører sig på en bestemt måde, men i en børnehave skal de følge nogle fælles regler.

Sommerfuglemodellen
Viser hvordan det enkelte barn dobbeltsocialiseres det sker gennem samværet med andre børn og pædagogerne i dagsinstitutioner, samt hjemme hos mor og far.

Pilene i figuren viser samspillet mellem personerne og modellen. Personernes påvirkning af hinanden kalder man også for sociale interaktionsprocesser.

Arv og miljø
Socialisering sikrer at vi får nogle grundlæggende normer og værdier.

De holder sammen på og forener personer og grupper i samfundet. Det sikrer, det man kalder for social integration.

Vi fødes hver især med vores egen arvemasse, hvorfor der ikke findes to ens personer. Fra vi bliver født til vi dør bliver vi påvirket af utallige og forskellige påvirninger.

Man lærer selv at spille nogle forskellige roller i forhold til omverdens forventninger. Derfor er der plads til at den enkelte fortolker dem og opfinder nye.

Socialisering er altså ikke en envejsprocess hvor vi mere eller midnre automatisk optager alle samfundets normer og værdier. Vi kan selv aktivt vælge at forandre os og vores liv.

Identitet
Når vi taler om identitet, mener vi bevidstheden om, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er anderledes i forhold til andre mennesker.

Jeg-identiteten
Kaldes sommetider også for kerneidentiteten. Den er dels sammensat af vores genetiske arv. Nogle er fx temperamentsfuld, hvor nogen er mere roligt gemyt.

Jeg identiteten er nødevendig for, at den enkelte person oplever sig selv som den samme uafhængig af tid og sted.

I sit liv, typisk teenageårene, bliver ens personlighed udfordret af omverdenen, hvor de måske kan være svært at finde ud af ”hvem er jeg”

Den personlige identitet
Den adskiller sig ved at kunne forandre sig over tid. Det er den del af os, der handler om hvordan vi selv vælger at præsentere os for omverden.

Det kan være gennem valg af uddannelse, politiske holdninger eller forbrug. Gennem sin personlige identitet prøver individet at brande sig selv.

Den sociale identitet
Handler derimod om hvordan omgivelserne udefra opfatter individet. Altså hvilket image personer har i offentligheden.

Det kan være blandt familie, venner, klassekammerater og kollegaer. Det er det vellidt og anerkendte formål her, hvorfor nogen derfor vil føle et præs og forventninger fra omgivelserne.

Den kollektive identitet
Skaber en fælles følelse af tilhørsforhold til en større gruppe af mennesker. Her identificerer man sig med hinanden.

Her deler man normer og værdier og forestillinger om, hvad der kendetegner ens egen gruppe og hvordan man adskiller sig fra andre.

Den kollektive identitet er nødvendig for at kunne være en del af en gruppe eller samfund, da man ellers føler sig udenfor eller kan blive udstødt.

Det kan være at man nogle gange føler sig mest som dansker, mens du andre gange ser dig selv som kristen, cafe-medarbejder, gymnasieelev, fodboldspiller eller musiker.