Skyggen | Analyse

Indledning
“Skyggen” er et kunsteventyr skrevet af H.C Andersen i den sene del af romantismen 1847. Eventyret giver en fortælling om den lærde mand, og hans skygge, Skyggen er et symbol på den lærde mands drifter, lyster og behov og symboliserer den lærde mands mørke side.

Et eventyr hvor rollerne bliver byttet og Skyggen får magten over den lærde mand. Det ender med den lærde mand følger efter Skyggen og ender med, at blive Skyggens skygge, der i slutningen ender med Skyggen får prinsessen og det halve kongerige og, at den lærde mand ender med, at blive henrettet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
“"Ved De, hvem der boede i genboens hus?" sagde Skyggen, "det var den dejligste af alle, det var poesien! jeg var der i tre uger og det er lige så virkende, som om man levede i tre tusind år og læste alt hvad der var digtet og skrevet, for det siger jeg og det er rigtigt. Jeg har set alt og jeg ved alt!" “

Skyggen er snu og vilig til hvad som helst for at få sit mål. Magt og succes. Skyggen ser realistisk og kontant på livet, og ligger ingen fingre i mellem virkeligheden og fantasi.

Skyggen foregår over flere år, men selve årstallet kender vi ikke, og sådan er det som regl altid i eventyr.

Eventyret starter ud med at være i de varme lande som vi kan læse flere gange i teksten.
Side 1 linje 1-5

“I de hede lande, der kan rigtignok solen brænde! Folk blive ganske mahognibrune; ja i de allerhedeste lande brændes de til negre, men det var nu kun til de hede lande, en lærd mand var kommet fra de kolde; der troede han nu at han kunne løbe om, ligesom derhjemme, jo det blev han snart vænnet fra.