SKYGGEN | Analyse

Indledning
Mennesket er et komplekst væsen fyldt med unikke ting, som gør os menneskelige. Noget af det vi alle har, er en skygge.

En anden version af os, som følger os, hvor vi går og splitter os i to, da den repræsenterer vores mørke side, samt de ting, vi helst gerne vil skjule, som vores dybeste tanker og lyster.

Ved benægtelse af ens mørke side, kan ende med total ødelæggelse af jeget, og have konsekvenser for det enkelte menneske.

Det er noget som eventyret ”Skyggen” lægger vægt på i dens fortælling. Skyggen er et kunsteventyr, skrevet af H.C. Andersen fra 1847, og hører til den litterære periode Romantismen, som prægede den danske litteratur fra ca. 1830 til 1850.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Skyggen er en alvidende tredjepersons-fortæller med adgang til personernes tanker og følelser. Historien er bygget op med to fortællinger, der foregår samtidigt.

Den ene er et ude-hjemme-ud forløb, hvor den lærde mands udvikling starter med at være ude, da han befinder sig i de varme lande, og bliver omtalt som ”den Fremmede”.

Herefter tager manden hjem for at skrive bøger om det sande, det gode og det skønne. I slutningen af eventyret, tager den lærde mand afsted igen, da han rejser med Skyggen til kongeriget.

Skyggen har derimod en hjemme-ude-hjem forløb, hvor Skyggen starter ud med at være i syden, og tager derefter med den lærde mand til de nordige lande, og så tilbage til syden igen. Historien strækker sig over nogle år, ”år og dag gik, så kom Skyggen igen”

Den lærde mand er veluddannet, men komplet udvidende om de virkelige ting i verden, da han fokuserer på at skrive om det gode, det sande og det skønne i hans bøger

at han fortrænger virkeligheden, hvor det mørke og det negative spiller en rolle. Det viser også at den lærde mand har en romantisk, og idyllisk indgangsvinkel til alting. På side 1-2, linje 35-3, præsenteres den lærde mand som en ung og klog lærd.

”Den lærde Mand fra de kolde Lande, det var en ung Mand, en klog Mand, han syntes, han sad i en gloende Ovn;

det tog paa ham, han blev ganske mager, selv hans Skygge krøb ind, den blev meget mindre end hjemme, Solen tog ogsaa paa den. - De levede først op om Aftenen, naar Solen var nede.”