Indledning
H. C. Andersen skrev i 1847 eventyret Skyggen. Eventyret er ikke et helt traditionelt eventyr, men et eventyr der er særligt præget af den romantistiske skrivestil.
I ”Skyggen” kan man heller ikke helt konkret sige hvem der er helt og hvem der er skurk. I de klassiske H.C. Andersen eventyr ville helten ofte være personen der ender med prinsessen og kongeriget, men sådanne foregår det ikke helt i Skyggen.
Vi kender forfatteren og årstallet for eventyret, og ved at det er et eventyr, da det indeholder overnaturlige ting, og giver bud på, hvordan vi mennesker overvinder forhindringer og svære valg. Eventyrgenren er et kunsteventyr, da det er skrevet af H.C Andersen.
En ung, klog, mand kom til et varmt land sydpå. Han kan ikke lide varmen, så han bruger sine dage inden døre.
Først om aftenen trækker den lærde mand sig uden døre. Han bruger sine aftener i varmen på hans altan ud mod gaden, mens han kiggede på andre, som levede livet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er en del vendepunkter i teksten, hvor handlingen pludselig tager en drejning. Det første store vendepunkt i historien er da Skyggen forlader den lærde mand
og går over i genboens hus og udforsker det ukendte Først på dette tidspunkt finder vi ud af at skyggen ikke bare er en almindelig refleksions skygge, men en personlighed. Derfor er det en vending for historien.
Det næste vigtige vendepunkt i historien sker, da Skyggen kommer tilbage og banker på mandens dør.
Men denne gang er skyggen ikke bare en skygge mere. Mandes skygge har forvandlet sig til en fornem mand, iført fine klæder en tyk guldkæde og diamantringe .
Skyggen fortæller den lærde mand hvad han har oplevet, det tid han var væk. Han fortæller om alt det ukendte som manden ikke selv tør udforske.
Skyggen fortæller manden alt på betingelsen, af at manden aldrig afsløre at skyggen er en skygge og ikke en mand.
Skyggen har i denne periode gennemgået kæmpe forandringer siden sidst.
Før vidste vi, at Skyggen havde personlighed, men ved hjælp fra hans viden og visdom har han forandret sig til en rig mand uden lige.
Skyggen mangler kun en ting for at blive et rigtigt menneske, nemlig hans egen skygge.
Senere i historien vender skyggen igen tilbage til manden. Da Skyggen vender tilbage til manden for anden gang inviterer han manden på en rejse.
Den lærde manden siger ja til buddet om rejsen. Skyggen har kun et krav til manden, som lyder på at den lærde mand skal være hans skygge i mens de rejser.
For når den fine herre får en skygge er han endelig en fuldendt mand. Så drager Skyggen og manden på rejse sammen, hvor Skyggen er manden, og manden pludselig er en skygge. Dette giver historien en ny synsvinkel.
Tilbuddet om rejsen, og tjenesten som skygge giver den lærde mand konsekvenser.
Dog er vi først klar over til sidst, at det får den konsekvens, at han aldrig ville kunne blive menneske igen.
Det sidste vendepunkt i eventyret er der, hvor manden fortryder, og siger han ikke vil være skygge mere. Han vil gå til bekendelse overfor prinsessen, men skyggen får ham spærret inde, og han ender med at blive henrettet.
Kunsteventyret, skyggen, er opbygget kronologisk, man følger en sammenhængende handling set fra den lærde mands perspektiv. Et af eventyrtrækkene i historien er hjemme, ude, hjemme.
For den lærde mand er det dog ude, hjemme, ude. Den lærde mand starter i de varme lande, men han føler sig ikke helt tilpas.
Så han drager derfor tilbage til det kolde nord, hvor han føler sig mere hjemme. Hvorefter Skyggen og manden ender på deres rejse til slut i historien.
Skriv et svar