Indledning
Kvinderne fik i 1915 stemmeret efter mange års kamp som var ført af kvindesagsforkæmpere.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at kigge på samfundsforholdene i Danmark.
I denne periode begynder industrialiseringen og det moderne gennembrud at ændre det danske samfund og hvor kvinderne gjorde oprør omkring deres rettigheder som blev det helt store taleemne mellem tidens forfattere og kunstnere som skabte debat om hvordan kønnene skulle fremstilles.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 3
- Industrialiseringen, kvindernes rolle og rettigheder 3
- Det moderne gennembrud 5
- Skagensmalerne 5
Analyse af ”Sommeraften på Skagen sønderstrand” Af P. S. Krøyer 6
Analyse af “Interiør med syende pige” af Marie Krøyer 7
Perspektivering til filmen “Marie Krøyer” 8
Skagensmalernes betydning i den samtid og eftertid 9
Afrunding 10
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Industrialiseringen, kvindernes rolle og rettigheder
I 1820 blev det engelsk samfund omdannet fra et traditionelt landbrugssamfund til et industrialiseret samfund.
Gennem den engelsk industrielle revolution blev England helt forandret, produktionen blev mere specialiseret og arbejdsindsatsen mere intens om at producere varer som kunne sælges.
Forandring og revolution i England blev udbredt til de andre europæiske lande og til USA.1 I 1870 skete der for alvor noget i Danmark, industrialiseringen bragede igennem. Industrialiseringen medførte mange ting. Urbaniseringen hvor familier flyttede fra landet til byen og kvinder tog industriarbejde ude for hjemmet i stedet for at arbejde hjemme.
Der forekom stadig ulighed mellem mænd og kvinder. Kvinder tjente det halve af mændenes dagløn, selvom de arbejdede lige så meget.2
Familierne var blevet en mere samlet, hvor alle familiemedlemmer arbejde ude og boede sammen. Kvinderne skulle ikke bare gå hjemme og arbejde, de tog industriarbejde uden for hjemmet.
Førhen stoppede kvinderne ikke engang med at arbejde, selvom de var gravid, fordi de var bange for at miste deres arbejde. Heller ikke engang selvom de i 1901 med Fabriksloven fik krav på 4 ugers fri efter fødslen.
Med tiden forlangte kvinderne flere rettigheder og krævede en større rolle. Der opstod en ny samfundsklasse, arbejdsklassen.
De kæmpede for bedre arbejdsforhold, kortere arbejdsdag og en bedre løn. Kravene om bedre forhold startede ikke med at handle om køn, men under arbejdskampen ændrede det sig og kom det til at handle om uligheden mellem mænd og kvinder.3
Kvinderne fik ikke stemmeret samtidigt med mændene, da man opfattede kvinde som et uselvstændigt menneske. I den sidste halvdel af 1800-tallet begyndte kvinderne at organisere sig i kvindeorganisationer og i den internationale valgret bevægelse.
En af de største politiske sager var, kvindernes valgret. Opråbet rundt i verden påvirkede forholdene herhjemme i Danmark, som var med til at give kvinderne stemmeret i 1915.4 I 1880erne blandede kvinderne sig også i andre debatter end den om valgretten.
En debat som handler om reformdragterne, en løstsiddende klædedragt for kvinder. Den var designet af en amerikansk feminist og skulle befri kvinderne for datidens krav.
Udover at den var meget komfortabel, havde reformdragten også en klar retorisk funktion fordi den kommunikerede kvindens moderne dagligdagssyn, åndelige bevægelsesfrihed og kvindepolitiske holdninger.
I kvindebevægelsens første år befandt de kvindelige talere sig i et retorisk dilemma. For at få indflydelse på det politiske måtte de argumentere målrettet og effektivt.
Samtidig ville det være u strategisk i al for høj grad at afvige fra normerne for kvindelig opførsel og tale i offentligheden hvor man forventede tilbageholdenhed og forsigtighed af kvinder.
For at bevare deres kvindelighed benyttede datidens kvinder sig ofte af en retorisk strategi der bekræftede den almindelige forventning til kvindelig adfærd.
Denne strategi var karakteriseret ved anekdoter og en personlig henvendelsesform hvor kvinden trak på sine egne erfaringer i stedet for at tale som ekspert.
Desuden havde den typisk forskellige referencer til et traditionelt kvindeligt univers.
Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud er en litteratur periode i den skandinavisk litteratur som fandt sted i 1870-1890.
Det moderne gennembrud er virkelighedsnær og en realistisk gengivelse af mennesket og naturen. Man kan skelne mellem tre måder at se virkeligheden på realistisk, idealistisk og modernistisk.
Det moderne gennembrud bærer præg af realismen som afspejles i indholdet og i formen. Georg Brandes var med til at skabe det moderne gennembrud, da han mente at man forskønnede naturen og mennesket i romantikken.
Han ønskede at sætte litteraturen under debat, for at litteraturen ikke skulle dø hen og miste sin betydning.
De 3 k’er var dem som der blev skabt meget debat om køn, klasse og kirken. Generelt mener han at den måde idealismen ser virkeligheden er forkert. I det moderne gennembrud er intet forskønnede og man ser virkeligheden som den er.
Skriv et svar