De tre velfærdsstatsmodeller og deres sammenhæng med ideologierne

Indholdsfortegnelse
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel
Hypotese og tilhørende faglige forklaring på årsagen til sammenhængen mellem den uafhængige og afhængige variabel i Figur 1
Undersøgelse af sammenhængen i figur 12 mellem økonomisk ulighed og tillid
Regressionslinjen
En diskussion af betydningen nu og i årene frem af de kønsforskelle, der er mellem landene i Europa, i relation til velfærdsstatsmodellerne med inddragelse af nedenstående bilagsmateriale
Danmark og Italien

Uddrag
Hvis vi nu sætter to lande op imod hinanden og kigger på deres tal og velfærdsmodeler bliver det rigtig spændende. Italien og Danmark har to forskellige velfærdsmodeller.

Danmark sender 85,7% af deres børn til institutioner, imens at Italien blot sender 8,3% afsted. Det har i høj grad noget at gøre med deres sydeuropæiske model, hvor man i Italien har en forventning om, at familierne selv skal stå for at passe børnene.

Det giver dermed god mening i forhold til deres 8,3%. Der hvor der bliver bekymrende er, er ud fra figur 1 (beskæftigelsesfrekvensen), hvor man for det første kan aflæse, at kun lidt over 50% af de Italienske kvinder er på arbejdsmarkedet. Af de lidt over 50% er det kun lidt omkring 20% der er fuldtidsansatte.

Det kan forbindes med vældfærdsmodelen, hvor det for det meste er kvinderne der bliver hjemme og passer hus og børn.

Det har vi i Danmark valgt at håndtere helt anderledes, hvor vores velfærdsmodel åbner op for at kvinder fortsat skal forblive på arbejdsmarked, ved at man sender 85,7% børn ud i institutioner.

Det medfører så, at over 70% af danske kvinderne er på arbejdsmarked og lidt under halvdelen af dem arbejder på fuldtid.

Det spændende er så figur 3 som beskriver den gennemsnitlige lønforskel mellem køn i landene.

I Italien ligger de overraskende, sammen med Luxembourg, med den laveste lønforskel i EU på 5,5%, hvor Danmarks lønforskel ligger helt oppe på 22%. Hermed er der taget højde for lavere timeløn, færre arbejdstimer og lavere arbejdsfrekvens.

Det er en markant forskel på lønforskelen mellem mænd og kvinder i Italien og Danmark. I Italien burde kvinderne spærre øjnene op når de ser disse procenttal. Det burde være attraktivt at for kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet, når de nu ved, at der kun er en lønforskel på 5,5% i forhold til deres mænd.

Det der holder dem tilbage, er velfærdsmodel som altså ligger op ti, at kvinderne bliver hjemme og tager ansvar for hus og børn.

Hvis Italien lavede om i deres velfærdsmodel og besluttede at flere institutioner skulle tage imod børn, ville jeg se et mønster og effekt i, at mange flere italienske kvinder kom på arbejdsmarkedet. Vi ved at når flere er på arbejdsmarkedet, giver det en større indtægt til staten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her