Indledning
I første halvdel af 1800-tallet var litteraturen præget af den romanantiske tankegang, med særligt fokus på harmo- niske idealer samt længslen mod det guddommelige. Trods Steen Steensen Blichers opvækst i romantikken, bar hans forfatterskab ikke synderligt præg heraf.
I stedet udspillede størstedelen af hans værker sig, i realistiske mil- jøer, med ganske almindelige mennesker, hvilket er grunden til, at Blicher tilhører den poetiske realisme. En fase, hvorved miljøerne og personerne bliver fremstillet mere realistiske end hidtil, nøjagtigt som det også ses i ”Sildig Opvaagnen”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen ”Sildig Opvaagnen” fra 1828 tematiserer et trekantsdrama, der finder sted i byen R*. Fortælleren, byens præst Wilhelm, beretter i første omgang, om et mærkbart selvmord som har fundet sted i den lille provinsby.
Novellen drejer sig primært om vennekredsen, bestående af tre par, som ugentligt mødes over et spil kort og lidt musik.
En idyllisk tradition set udefra. Bag facaden er idyllen dog ikke som den ser ud til på overfladen, Wilhelm, jeg-fortælleren har nemlig i mange år kendt til Elises utroskab, som sidst i novellen er skyld i Elises mand, Doc- tor L’s død.
Novellens afslutning opsummerer årsagen til dødsfaldet, hvilket gør novellen til en rammefortælling, da den starter og slutter samme sted, dog med mellemliggende begivenheder.
Som nævnt omhandler novellen seks personer, med særligt fokus på Wilhelm, Elise samt Doctor L. I novellen optræder flere indicier på at præsten er, eller i hvert fald har været forelsket i Elise, det fremkommer dog kun af enkelte citater i novellen, da han ofte er påpasselig i hans beskrivelse af Elise. Ofte fordømmes og bebrejdes hun blot for at to familier nu er itu.
Et overbevisende sted, som indikerer Wilhelms hemmelige forelskelse, er særligt da han nævner, at parrene er koblet helt forkert sammen, og han i stedet burde være gift med Elise ”Borde vi sex Mennesker have været anderledes parrede; der maatte have skeet en total omskiftning.
Mit jevne Humør, min naturlige sathed, som ved min Stands Værdihed fik en fastere Holdning, maatte da have forbundet mig med Frue L” (s.369, ll.33-36) Ligeledes næv- ner han særligt et enkelt håndtryk til ballet, som gjorde et særligt indtryk på ham, nemlig Elises håndtryk.
Tilmed omtaler han hende denne aften som den smukkeste ved ballet ”Blandt Damerne opdagede jeg snart den bedste Danser- inde, som tillige ustridigt var den smukkeste (s.365, ll.21-22).
Skriv et svar