Indledning
Begrebet sexisme blev introduceret i 1965 af Pauline M. Leet og kom på skrift i 1968 ved den engelske, feministiske forfatter Caroline Bird. Begge kvinder sidestiller sexisme med racisme og anser det for at være et strukturelt problem.
Kønsdiskrimination er ikke kun forskelsbehandling baseret på køn, men også diskrimination baseret på holdninger, adfærd, stereotyper og kulturelle faktorer, der fastholder og fremmer sådan diskrimination.
I dag tror nogle mennesker, at kønsdiskrimination kun er diskrimination mod kvinder. Hvis det er mod andre mennesker, er det den "eneste" diskrimination.
Man kan sige, at hvis diskrimination er baseret på den historiske og kulturelle magtstatus, som kvinder ikke har og stadig ikke har i mange lande, så er det blot kønsdiskrimination.
I opgaven kommer vi ind på en redegørelse for sexismens forskellige betydninger. Herefter har vi formuleret tre problemstillinger:
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Redegørelse:
Diskussion:
Hvad er årsagerne til den manglende ligestilling mellem kønnene I Danmark?
- Kvinder halter stadig bagud på lønnen
- Kvinder laver stadig mest arbejde i hjemmet
- Kvinder udsættes for mest seksuel chikane og flest overgreb
Hvorfor er der mere fokus på kvindernes sexisme end mænds sexisme?
Hvorfor er forældelse en grundsætning i dansk retspleje men en undtagelse når sager om sexisme finder sted?
- Vurder
- Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Grundlæggende ville det medføre til en værre forfordeling af de store poster på arbejdsmarkedet og forskelsbehandlingen i uddannelsessystem.
Generelt dækker sexisme over en fordom eller diskrimination baseret på køn. Der er derfor sexisme hvis nu en kvinde fravælges til en jobsamtale grundet at hun snart skal føde.
Sexisme er et vidt begreb og i de senere par år erfarer befolkningen at der findes flere definitioner af ordet. Grundlæggende har vi tre former for sexisme:
hverdagssexisme, sexchikane og krænkelser. Den mest normaliseret form for sexisme er hverdagssexisme.
Det er blandt andet catcalling og små bemærkninger vi selv fremstiller, men som vi ikke umiddelbart ikke lægger mærke til.
I forhold til sexchikane oplever man typisk verbal chikane som vedvarende, seksuelt ladede kommentarer, berøringer, upassende opførsel i festligt lag og også grovere overgreb som for eksempel voldtægt (KVINFO, 2018, l. 50).
Der stilles ofte store etiske spørgsmål når debatten omhandler krænkelser. Krænkelser kan være verbale, fysiske, digitale eller udmønte sig i deciderede overgreb.
For eksempel forskere og arbejdsmiljøeksperter peger på, at alle krænkelser er vigtige og bør tages seriøst (KVINFO, 2018, l. 50).
Hele debatten vedrørende sexisme kan afspejles i #MeToo som dækker over de forskellige former for sexisme. Bevægelsen er folkelig, global og aktivistisk hvor mennesker deler deres personlige oplevelser om sexuel chikane, krænkelser og overgreb.
Overordnet set, har #MeToo bevægelsen hjulpet især kvinder til at stå frem og fortælle. Bevægelsen er dermed af stor hjælp til at belyse det nuværende samfundskritiske problem.
Diskussion:
Hvad er årsagerne til den manglende ligestilling mellem kønnene I Danmark?
Som vært på Zulu comedy Award galla holdte Sofie linde en yderst tankevækkende tale som lagde nogle tabu belagte emner på bordet.
Sofie brugte aften på at tale om emner (og egne erfaringer) som lønforskellen, #metoo og magtmisbrug.
Spørgsmålet om der er manglende ligestilling i Danmark er stadigvæk i nogles øjne til diskussion, men hvad kunne årsagerne være hvis denne nævnte manglende ligestilling mellem mænd og kvinder eksisteret?
Skriv et svar