Sex | Analyse

Indledning
Mange mennesker verden over, går med frygten for at være ensom, og med en desperat søgning efter tryghed og kærlighed.

En stor del af verdens befolkning lever for at opnå det gode liv, derfor ses det ofte, at folk opsøger nærvær og en ekstrem søgning efter opmærksomhed.

Det ser vi et godt eksempel på i novellen ”Sex”. Novellen ”Sex”, som er en del af novellesamlingen ”Radiator” blev udgivet af Jan Sonnergaard tilbage i 1997.

Novellen fortæller om en ung splittet alkoholisk mandlig jeg-fortæller, som sidder på en bar med sine venner. Indtil vennerne pludseligt tager hjem og manden sidder nu alene på baren.

Her bliver han opsøgt af en ung pige, som lige er blevet single. Som titlen giver et hint til, ender manden og den unge pige med at have sex.

Novellen er et eksempel på Jan Sonnergaards syn på unge mennesker, der ikke finder en mening med livet, men som bare går og keder sig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen er skrevet i et meget direkte sprog, F eks når han siger ”et hul er et hul”. Dette har gjort den meget nem at læse og forstå.

Dog har forfatteren brugt få fremmed ord, som F eks ”fidel” og ”affabelt” som man som læser ville skulle slå op, for at forstå betydningen.

Udover det, har sproget en meget vulgær og aggressiv tone og nogle velbeskrevet sætninger ”at stoppe en håndgranat op i fissen, detonere og Kapow! Og så stå dér og grine, mens det rikochetterede i lokalet med små, behårede kødstumper.” (Afsnit 5 Linje 2-5)

Her er der også gjort brug af lydord (Kapow), som har den effekt, at situationen er en del nemmere at sætte sig ind i. Denne sætning beskriver også jeg-fortælleren, som har en meget voldelig og utilpas tankegang.

En stor del af novellens sprog består af bandeord og slang, hvilket har gjort det lettere at sætte sig ind i jeg-fortællerens tankegang.

Forfatteren har alt i alt skrevet novellen meget talesprogsnært, hvilket har haft den effekt, at novellen alt i alt har været let at forstå og læse.

I novellen befinder vi os i et meget genkendeligt og realistisk miljø. Vi befinder os 2 steder gennem teksten, på baren og hjemme hos Signe eller Stine. Jeg-fortælleren befinder sig sammen med pigen, på hvad der lyder til at være en tom bar.

Dette kunne være et tegn på, at det fysiske miljø afspejler sig jeg-fortælleren dvs. at jeg-fortælleren er lige så tom, inden i, som baren er tom.

Udover det, befinder vi os også hjemme hos pigen Signe eller Stine. Hendes lejlighed lyder til at være et nydeligt sted, den bliver beskrevet, som værende ”stor og nydelig” dette fortæller os lidt om pigen og, at hun måske kommer fra en rig familie.