Indholdsfortegnelse
Samson præsenterer stærkt regnskab
- Stærk udvikling fortsætter ind i 2020
Uddrag
2018-2019 har været et godt regnskabsår for Samson Group, der kommer ud med et resultat før skat på 23,6 millioner kroner og en omsætning på over en halv milliard.
Samson Group A/S med varemærkerne Samson og Pichon har i det seneste regnskabsår realiseret et af sine stærkeste årsregnskaber nogensinde.
Dette er sket samtidig med, at en række nye tiltag er iværksat, hvoraf det største ubetinget er overtagelsen af franske Pichon i begyndelsen af januar 2019.
Samson Group A/S har formået at vende udviklingen i Pichon i både Frankrig og Polen. Alle virksomheder i gruppen kommer ud med positive tal.
Selskabets omsætning udgør for regnskabsåret 2018/19 501,5 millioner kr. mod 332,9 millioner kr. sidste år, svarende til en vækst på 51%.
Væksten skyldes Samsons gunstige markedsposition i Tyskland og Frankrig, samt at overtagelsen af Pichon er konsolideret ind i regnskabsårets sidste 6 måneder.
Resultatet før skat lander på 23,6 millioner kroner, en stigning på 12 millioner kroner sammenlignet med sidste år. Resultatet forrenter egenkapitalen med 15,6 %.
Skriv et svar