Indledning
Kronikken "Ufordøjelige plakater" er skrevet af den danske præst, foredragsholder og forfatter Johannes Møllehave (f. 1937). Kronikken blev offentliggjort i Politiken den 6. september 2008.
I kronikken argumenterer Johannes Møllehave for, at "sladderen er blevet uendelig," hvilket er hans påstand. Kronikken fungerer som et langt begrundet argument for denne påstand.
Han kritiserer de aviser, der har deres sensationsnyheder trykt på forskellige plakater, der er opsat overalt i byen, hvor aviserne bliver solgt.
Disse aviser inkluderer B.T. og Ekstra Bladet - de såkaldte tabloidaviser, som Johannes Møllehave kalder sensationspressen. Han kritiserer dem for at være alt for direkte og formidle ting, der er vildledende og i visse tilfælde endda usande.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Johannes Møllehave anvender også andre metoder til at styrke sin påstand end autoritetsargumentation, som tidligere nævnt.
Han sammenligner for eksempel Danmark med England (l. 84). I England kan chefredaktører angiveligt blive hårdt dømt for at betegne folk som mordere, før retten har talt - dette er langt fra tilfældet i Danmark.
Derudover bruger han ord med negative konnotationer for at ændre deres denotation. Konnotationer er et argument baseret på ordvalg, hvor man tilskriver et ord positive eller negative bibetydninger.
Han refererer f.eks. til sensationspressen, som allerede er et negativt ladet udtryk, og sammenligner det med sensationspornoen - et mere neutralt ladet udtryk, der har samme betydning.
Et eksempel på et mere neutralt ladet udtryk kunne være formiddagsaviserne. Derudover siger han: "Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at ord, der begynder med sl-, næsten altid er negative på dansk" (l. 241).
Her antyder han indirekte over for læseren, at "sladder" er noget negativt, og på den måde øger han sandsynligheden for at overbevise læseren om sin påstand.
I et af eksemplerne fra linje 5 til 15 bruger Ekstra Bladet også et autoritetsargument (l. 8), hvor de henviser til mængden af den danske befolkning som autoritet.
Johannes Møllehave stiller imidlertid helt berettiget spørgsmålstegn ved, om avisen virkelig har hele befolkningen bag sig i påstanden om, at "Danskerne er rasende over slagtningen af Lisa" (l. 34), og han stiller det retoriske spørgsmål: "Har Ekstra Bladet virkelig hele nationen bag sig her?" (l. 35).
Skriv et svar