• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1618

Indholdsfortegnelse
Hvorfor perioden opstod:
Historisk om romantikken (kendetegn fra romantikken i den grimme ælling)
- Romantikkens kendetegn er
- (linje 1-18 indledningen)
- (Linje 235-240)
- (Linje 241-245)

Genretræk for Den grimme ælling - Kontraktmodellen (hjemme ude hjemme)
- Forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr:
- Folkeeventyr:
- Hvorfor er det et kunsteventyr:
- Kunsteventyr:
- Hjemme:
- Ude:
- Hjemme:
- Personkarakteristik - Aktantmodellen
- Subjekt:
- Objekt:
- Hjælpere:
- Modstandere:

Budskab

Vurdering

Perspektiverende tekster
- Grantræet, H. C. Andersen 1844
- Der er et yndigt land, Adam Oehlenschläger 1819
- Bøgeskov i maj

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den kommer af at Danmark lige har tabt en masse slag bla. Slaget på reden og Københavns bombadement. Danskerne mistede troen efter at have tabt så mange slag, men ville ikke have at folk udefra vidste det

derfor forfinede de alt, men også for at give befolkningen håb om at Danmark ikke stod så slemt til som det så ud.

Adam Oehlenschläger han syntes at det var ærgerligt at Danmark stod i denne situation og havde hørt om en ny måde, hvorpå tyskerne skrev litteratur. Denne måde var meget positiv og havde et godt og sundt syn på livet.

Oehlenschläger tog tankerne med tilbage til Danmark og begyndte at skrive litteratur som anderkendte den danske historie og natur det kan man eksempelvis se i en af mine perspektiveringer nemlig ”der er et yndigt land”

---

Ælling er subjektet fordi den er hovedpersonen. Ællingen er et dyr med menneskelige følelser og tanker. H.C Andersen laver dermed en besjæling af subjektet - da det ikke er normalt for dyr at have menneske kvaliteter.

Det ses på linje 135, hvor ælling ikke vil gifte sig, at gifte sig er menneskeligt og derfor er besjælingen tydelig her.

Ælling føler ikke den hører til sammen med de andre ænder, den hverken ligner eller opføre sig ligesom de gør. De andre kan ikke acceptere ælling for

hvem den er og den bliver derfor hold udenfor. Ælling føler sig så utilpas, at han vælger at forlader de andre ænder og alene begive sig ud i verden for, at finde ud af hvor han virkelig hører til.

Ælling finder til sidst i eventyret de andre svaner og opdager så han er en af dem, han er ikke længere en grim ælling, men en smuk svane. Blandt svanerne bliver han elsket og accepteret, og opnår alt det han inderligt ville.