Indledning
Kvinderne disse dage har et stort bidragelse til samfundet. De er hårdt arbejdende og er intellektuelle individer. Det kan tydeligt bemærkes på arbejdsmarkederne hvor de knokler dagligt.

De er ikke mindst lige værdige med mændene. Denne udvikling og værdsættelse af kvinderne har dog ikke kommet af sig selv, men en gruppe kvinder før i tiden har været nødt til at kæmpe for at opnå denne ligestilling mellem mænd og kvinder.

Men hvordan startede rødstrømperne? Og møder den moderne kvinde nu til dags stadigvæk undertrykkelse? Med en dybere undersøgelse i sagen kan man komme frem til en konklusion, der vil svare på de spørgsmål vi stiller os selv.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 2
- Kvinderne i 1950’erne og 1960’erne 2
- En forandring i 1970 3
Analyse 5
- Bilag 1 5
- Bilag 2 5
Vurdering 6
Konklusion 6
Litteraturliste 7

Uddrag
Den udløsende årsag til at rødstrømperne startede, var på grund af at man opdagede mange af kvinderne gik igennem de samme problemer. Derfor bestemte man sig for, at der skulle ske en forandring.

Rødstrømperne kom derfor til Danmark i 1970. Det var et år fuldt med håb og motivation for kvinderne. Rødstrømperne fik inspiration fra den amerikanske kvindebevægelse ’’Redstockings’’.

Der blev sat især sat fokus på forskelsbehandlinger mellem mænd og kvinder, hvor man havde synspunktet af at mændene havde flere rettigheder og mere frihed end kvinderne, og det var en af de sociale årsager til rødstrømpernes kvindekamp Der skulle sættes en begrænsning på kønsrollerne, og hvad der blev opfattet som kvindeligt eller mandeligt.

Rødstrømperne stod bag en del af aktionerne. Eksempelvis var en af kvindeidealerne, at kvinderne altid er smilende og imødekommende. Derfor kom der en smilestrejke, som var en aktion der gik ud på at kvinderne nægtede at smile hele dagen.

Rødstrømperne havde et fælles mål om at ændre samfundets syn på kvinderne. De fleste af kvinderne der var en del af rødstrømperne, var veluddannede kvinder og kvinder der tilhørte venstrefløjen.

Som tilhænger af rødstrømperne var der ikke kun en gruppe, men forskellige basisgrupper og netop det gjorde rødstrømperne stærkere i sine oprør og sager mod samfundet.

Der blev diskuteret blandt fire til ti kvinder i basisgrupperne både om private og politiske emner, hvor man kunne nå til enighed om hvad den enkelte kvinde ønskede af ændring.

Man kunne se at mange af kvinderne havde de samme problemer og undertrykkelser og derfra kunne rødstrømperne konstatere at man skulle gøre noget ved dette.

Eksempelvis nåede kvinderne til enighed om at der var store lønforskelle mellem en mand og en kvinde, som var en af de økonomiske årsager til, at mange af kvinderne protesteret.

Der blev dog i 1960 underskrevet i Danmark at en mand og en kvinde skulle have lige løn. Men denne underskrivelse var til ingen nytte, da kvinderne stadigvæk fik lavere løn.

Derfor blev særligt kæmpet for de lønmæssige rettigheder for kvinderne. Dette tydede også på at der var noget galt med samfundets opbygning, da mændene blev sat mere værdige end kvinderne.

Ved disse lønforskelle kunne det sammenlignes med arbejdernes klassekamp, hvor der også blev gjort oprør omkring den lave indkomst. En af de mest mindeværdige slagsudtryk brugt rødstrømperne var derfor: