Ringen | Analyse | 10 i karakter

Indledning
Det er meget sjmldent, at analyser af littermre vmrker ledsages af overvejelser om de metodiske greb, der benyttes, eller diskussion af det teoretiske grund- lag

de bygger pâ — uanset at littermr anal yse forudsmtter en metode, som igen forudsmtter en teori om litteraturens og lineraturvidenskabens status.

Jim Vosmars artikel fra 1969 om »Vmrkets verden, vmrkets holdning« 1 kombinerer analyse og tolkning af bestemte texter med teoretiske overvejelser orn tolkningens status og de kriterier, vi kan bedemme tolkninger udfra.

For Vosmar er det fortolkerens opgave at give en enkel, udtemmende, modsi gel- sesfri og relevant heskrivelse af texten.

Denne fxlles standard giver mulighed for at bedemme forskellige tolkninger af den samme text, idet man mâ fore- trmkke den tolkning

der ud fra de fmrreste og bedst motiverede utraditionelle konnotationer giver den enkleste, mest udtemmende og modsigelsesfri beskri- velse af teksten. 2

Vosmars tolknings-standard hviler pâ den forudsmtning, at det littermre vmrk danner en enhed og en helhed: alt i vmrkets verden virker sammen om at frembringe vmrkets enhed.

Denne enhed kan efter Vosmars opfattelse bedst forstâs og beskrives ved hjmlp af en ontologisk metode ud fra de fire eksisten- tialer: tid og rum, jeg og omverden.

Han spiller, hvad Jergen Holmgaard tyve âr senere kalder det gammelvidenskabelige spil om analys en, den eneste og udtemmende.’

Holmgaard formulerer i et opger med dekonstruktivisme og postmoder- nisme, hvor han pâ nogle punkter lader sig anfmgte, f9lgende opgave for lit- teraturvidenskabens videre udvikling:

»udarbejdelsen af en reflekteret tolk- ningsteori og -praksis, hvor bide relativistisk retorikbevidsthed og en tilsva- rende bevidst historisk viden kan sammentmnkes.

Uddrag
Lise er den centrale person i »Rin3en«, og det er hende, vi felger gennem for- tzllingen fra dens determinations-ponkt, hvor Lise fgler friheden i den totale
hengivelse til sin mand uden hemmeliglieder at nogen art

over kulniinations- punkter i det altafggrende made need fâretyven til konk lusions-punk tet, hvor hun beslutter sig til at holde mpdet henameligt for Konrad.

Tolkningen af for- tzllingen mâ tage sit udgangspunkt i en sammenkobling og meningsanalyse af disse tre knudepunkter.

I fortzllingen og novellen — opfattet som episk kortgenre — hirer hver af de tre punkter nomialt hjemme i deres respek tive afsnit: 1)

determinations-punk- tet i et generelt baggrunds-afsnit, hvor fortallingens tema introduceres, 2) kul- minations-punktet i et centralt afsnit, hvor den begivenhed, som fortxllingen vil berette orn, finder sted, og 3)

konklusions -punktet i et opsummerende slut- afsnit, der sarnler trâdene. I »Ringen« finder vi bide et baggrundsafsnit og et centrale a fsnit (der starter rued: »Dct var en dejlig Junimorgen«)

hvorimod fortmllingens pointe her er bygget ind som slutreplik i det centrale begiven- hedsafsnit. Fravzret af et konk luderende afsnit er med til at understrege for- tmllingens »âbne« slutning.

I den korte episke genre er tilvmrelses-tolkningen lagt ind i én enkelt begi- venhed, der bliver altafgereiade — i mods‹rtning til den lange episke genre (e- pos og roman)

hvor helten bevreger sig gennern en kmde af begivenheder, der tilsammen stykker et billede af h‹us sammen, danner hans personlighed, ud- vikler ham eller nedbryder hans identitet.

Denne forskel bevirker, at skredet i personlighed eller erkendelse i kortgen ren mâ ske i form af en âbenbaring, en forvandling eller en anden radikal mndring som falge af den skelsattende op- levelse, heltinden kommer ud for.

I »Ringen« forvand les Lise i naadet rued flretyven. Han sammenlignes med en skovdzmon, hvor »se1ve Synet af ham, forvandler Verden for det Menne- ske, der mader ham.

« Og med Lises forvandling forandres ogsâ forholdet til Konrad altafgarende. De fgI Yes ad ud til f$refolden, men begiver sig hjemad hver for sig. Konrad opfordrer Lise ti1 at gâ ganske I angsomt hjemad, »saa indhenter jeg Dig.

« Og efter at h‹in ei‘ fzrdig med at se pâ fârene, svinger han rask ad stien: »Han indhentede hende hurtigt.« I virkeligheden indhenter han aldrig Lise igen. Hende s oplevelse i skoven er hendes alene, og den skille r dem uigenkaldeligt ad.

Lise er fuldstmndig k lar over rmkkevidden i den oplevelse, hun har v fret ude for. I rnodsmtning til Lise, der viger bort fra stien (med alle de moralske implikationer, det indebmrer)

fglger Konrad stien frem og ti lbage, og han er helt den samme, efter at de modes igen pt stien. Han er heller ikke i stand til at opfatte betydningen af de signaler, Lise udsender, hendes tavshed og hendes kolde hind:

»Den var saa kold, det var ikke ganske den Haand han sidst havde kysset.« Og han forstâr ikke ringens synabolskc betydning og den dybere me- ning, dcr liggcr i, at Lisc tabcr ficn.

I sicdct opfatter hon tabei som ct praktiSK problem, der kan lases ved at kobe en ny ring. Da Lise skilles fra Konrad, bevmger fortmllingen sig central-perspektivisk med hende.

Det betyder, at lmseren er pâ hajde med de oplevelser, Lise kom- mer ud for i madet med fâretyven, og de refleksioner, hun g0r sig i den anled- ning.

Denne viden setter os i stand til at pennemskue bide Konrads naivitet og Lises lagn i slutningen af fortmllingen og ti1 at forstâ, at den afstand, der opstâr mellem dem, mâ fâ Odelmggende konsekvenser for deres mgteskab.

Ved at sammenholde den paradoxale formulering i determinations-punktet, hvor Lise »falte med sig selv, at hun for ferste Gang i sit Liv var fri som Fug- len i Luften

fordi liun fra nu af aldrig kunde tmnkes at have nogen Hemmelig- hed for sin Mand« med dementiet i konklusions-punktet, hvor hun vmlger at hemmeligholde sit made med fâretyven, kan vi se skredet i hendes seivfor- stâelse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu