Ringen | Analyse | 10 i karakter

Indledning
Det er meget sjmldent, at analyser af littermre vmrker ledsages af overvejelser om de metodiske greb, der benyttes, eller diskussion af det teoretiske grund- lag

de bygger pâ — uanset at littermr anal yse forudsmtter en metode, som igen forudsmtter en teori om litteraturens og lineraturvidenskabens status.

Jim Vosmars artikel fra 1969 om »Vmrkets verden, vmrkets holdning« 1 kombinerer analyse og tolkning af bestemte texter med teoretiske overvejelser orn tolkningens status og de kriterier, vi kan bedemme tolkninger udfra.

For Vosmar er det fortolkerens opgave at give en enkel, udtemmende, modsi gel- sesfri og relevant heskrivelse af texten.

Denne fxlles standard giver mulighed for at bedemme forskellige tolkninger af den samme text, idet man mâ fore- trmkke den tolkning

der ud fra de fmrreste og bedst motiverede utraditionelle konnotationer giver den enkleste, mest udtemmende og modsigelsesfri beskri- velse af teksten. 2

Vosmars tolknings-standard hviler pâ den forudsmtning, at det littermre vmrk danner en enhed og en helhed: alt i vmrkets verden virker sammen om at frembringe vmrkets enhed.

Denne enhed kan efter Vosmars opfattelse bedst forstâs og beskrives ved hjmlp af en ontologisk metode ud fra de fire eksisten- tialer: tid og rum, jeg og omverden.

Han spiller, hvad Jergen Holmgaard tyve âr senere kalder det gammelvidenskabelige spil om analys en, den eneste og udtemmende.’

Holmgaard formulerer i et opger med dekonstruktivisme og postmoder- nisme, hvor han pâ nogle punkter lader sig anfmgte, f9lgende opgave for lit- teraturvidenskabens videre udvikling:

»udarbejdelsen af en reflekteret tolk- ningsteori og -praksis, hvor bide relativistisk retorikbevidsthed og en tilsva- rende bevidst historisk viden kan sammentmnkes.

Uddrag
Textens mangfoldighed af betydninger kan ikke opfanges af én enkelt me- tode. Tv:ertimod mâ der bringes en flerhed af metoder i anvendelse.

Karak- teren af de spergsmâl, der stilles til texten, bestenuner de svar, der kan hentes i den. Forskellige metoder er i stand ti1 at tolke forskellige elementer i texten, undertiden de samme elementer pâ forskellige mâder.

Den enkelte metodes g yldighedsomrâde bestemmes af de resultater, metoden kan vise. Nogle gange kan de forskellige fortolkninger sammenfattes under ét hoved- synspunkt

men andre gange indeholder texten disparate stQrrelser, der ikke kan reduceres og bringes under én hat. En admkvat analyse af texten mâ derfor nQdvendigvis vxre plliralisti.. k.

Med andre ord: der findes ingen absolutte eller totale sandheder; ingen enkelt metode eller tolkning kan gore krav pâ at vmre den ultimative.

Der har ofte existeret et symbiotisk forliold nielleni bestemte metoder og bestemte typer af texter. Nykritikken ka.stede sig over den modemistiske digt- ning, isor lyrikken

og fik status som den metode, der par excellence var i stand ti1 at fortolke modemismen. Grunden var den enkle, at der existerede et udstrakt vmrdifmllesskab bag one teori og metode pâ den ene side og text pâ den anden.

Nykritikkens autonomi-opfattelse svarer til modernismens 1’art pour 1’art. Problemet ligger ikke i, at nogle metoder kan vmre gode til at dirke nogle typer texter op, men i at metodeme tilskrives universel gyldighed.

Dekonstruktivismen har ydet et vmrdifuldt bidrag til at rydde den slags me- tafysiske konstruktioner af vejen. Men der ligger ingen tvingende logik i at drage de konklusioner, som dekonstruktivisteme har tendens til at gore.

At ingen tolkninger lmngere kan ggre krav pâ absolut g yldighed eller hegemoni, behever ikke at lede over i standpunkter af typen: alle tolkninger er lige rele- vante, lige gyldige og dermed i grunden ligegyldige.

I praxis hmvder dekon- struktivisterne — som alle andre — deres tolknings gyldighed og relevans — med mindre de ender i det totale tomrum, hvor ingen analyse lmngere er mulig, fordi der ikke findes nogen sikker standard at bedemme analysen udfra.

Texten er den fmlles standard, som tillader nogle tolkninger og udelukker andre. I texten findes der elementer, der er mere signifikante end andre.

Stir- stedclen af den episke litteratur er f.ex. bygget op med et determinationspunkt, hvor trâdene lxgges ud, et kulminations-punkt, livor de knyttes sammen, og et konklusionspunkt, hvor de udredes.

Ingen littermr analyse kan unddrage sig en forstlelse af disse tolkningspunkter, ligesom enhver analyse nil forholde sig til de signifikante passager, til de vigtigste troper og figurer, til synibolsproget O.S.v.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu