Indledning
I begyndelsen af 1900-tallet havde kvinden ingen anden rolle end det at være mor og en god kone. Familien var som oftest en kernefamilie, og når man først var gift forblev man sammen.
Nu til dags ser man dog oftere skilsmissefamilier. Først hen mod slutningn af 1900-tallet begynder skilsmisse at blive mere normaliseret, og kvinden blev mere selvstændig.
Dette tema er gået over at blive stort inden for litteratur og kunst, hvilket vi også kan se i novellen Returbillet.
Novellen tematiserer problematisering ved skilsmisse og de vanskeligheder samt omkostninger det kan få for både børn og voksne, da den omhandler en skilt familie. Returbillet er skrevet af Katrine Marie Guldager i 2009.
Indholdsfortegnelse
Familien – børn og forældre i kunst og litteratur
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen Returbillet af Katrine Guldager er skrevet i den litterære tidsperiode, minimalismen. Dette kan ses på de mange minimalistiske træk, som teksten indeholder.
Et minimalistisk kendetegn er blandt andet, at Katrine Guldager kun skriver det højst nødvendige og har derfor et meget begrænset brug af adjektiver, som beskriver personerne og deres følelser.
Hun benytter sig dog i stedet af en masse symboler, som der er en del af i teksten. Et eksempel på dette kan ses i begyndelsen af novellen, hvor Christiane snakker om vejret. “
Det var sommer, og selvom lejligheden lå på femte sal, fløjtede jeg hele vejen ned ad trapperne og hele vejen op igen. Jeg skulle ud på den mest fantastiske rejse i mit liv [...]
Jeg havde aldrig følt mig så parat” (Guldager, Katrine, Returbillet, s. 1 l. 13-16 og 20). Hun er ikke et sekund i tvivl om, at hun tager afsted, og at det nok skal blive en god tur.
Her er vejret udenfor godt og Christiane i godt humør. Dette kan ses, da hun beskriver sin rejse som fantastisk, og derudover fløjter hun hele vejen op til hendes lejlighed, selvom den lægger på 5. sal.
Vejret er et symbol på Christianes sindstilstand og ændrer sig alt efter hvordan hun har det. I takt med vi bevæger os længere hen i novellen, begynder Christiane at rejse tvivl om
hvorvidt hun virkelig skal tage afsted eller ej, og samtidig forværres vejret udenfor. “I fem-ti minutter sad jeg og trommede med mine korte negle på bordet. Så gik jeg udenfor og så, at himlen var kulsort.
Det kunne begynde at regne hvert øjeblik. Da jeg kom ind igen, vidste jeg, at jeg ikke skulle af sted. Jeg kunne ikke” (Guldager, Katrine, Returbillet, s. 5 l. 128-131).
Skriv et svar