Indledning
I novellen introduceres vi til en kvinde, der skal besøge sin kæreste Lasse. På vejen ender hun op i en trafikulykke, hvor hun påkøres af en grøn bil, der efterfølgende kører væk.

Den tilskadekomne kvinde køres med ambulance til Frederiksberg Hospital, hvor hun får besøg af Lasse.

I mellemtiden følger vi føreren af den grønne bil i et rækkehus på Østerbro, hvor hun står i et dilemma om, hvorvidt hun skal besøge den tilskadekomne kvinde eller ej. Hun ender alligevel med at tage på hospitalet, selvom hun fortryder det, så snart hun træder ind på gangen.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Novellen ’Sammenstødet’ hører under skønlitteratur, som bygger på Epik, Drama og Lyrik.

Denne novelle er bygget op af både den klassiske novelle og hverdagsnovellen, da de både har ydre og indre konflikter. Overordnet overholder denne novelle langt de fleste genretræk fra novellegenren. F.eks. er der få hovedpersoner, og derudover starter den i in medias res.

Kompositionen i denne novelle er yderst interessant. Novellens start benytter sig af in medias res, da læseren bliver kastet ind i handlingen uden en indledning eller kendskab til personerne.

Derudover benyttes der i starten af novellen også forudgreb, ved at forfatteren har lagt små ledetråde ud om, at der vil ske noget i handlingen. I nederste del på side 1 mærkes det nemlig, hvordan stemningen roligt optrapper. F.eks. begynder pigen på bagsædet at græde.

Den overordnede komposition i novellen er en smule ’rodet’, da læseren kastes fra person til person eller scene til scene, hvilket bl.a. giver denne novelle en scenisk fremstilling.

Dog er denne forvirrende komposition en understøttelse af novellens budskab og fortolkning, som vil fremgå senere i analysen. Herunder hører den især under situationsberetning, da den er beskrevet detaljeret og strækker sig over et begrænset tidsrum. Novellen har en åben slutning, hvilket også er et genretræk i novellegenren.