Retorisk analyse af Helle Thorning

Indledning
Helle Thorning-Schmidt holdt denne tale den 1. maj 2014, hvor hun dedikerede dagen til arbejderne og deres vilkår, som var et centralt tema i hendes tale.

Hun fremhævede, hvordan beskæftigelsen var steget, og arbejdsløsheden var faldet under hendes ledelse.

Samtidig udtrykte hun sin vilje til at kæmpe for de ufaglærtes vilkår, så de fik mulighed for at tage en uddannelse, og hun forsikrede, at de arbejdsløse ikke ville blive glemt i processen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Især én af de tre dyder inden for etos anvender Helle Thorning i sin tale: åbenhed. Hun bruger en anafor, hvor hun gentager sætningen "kære alle" tre gange i løbet af talen.

Dette skaber en følelse af fællesskab og inddrager modtagerne i det, der bliver sagt. De skal føle sig som en del af dem, som Socialdemokratiet ønsker at hjælpe.

Humor bruges også til at styrke hendes etos, når hun siger: "at det ikke er alle, som har lyst til at få en selfie med kaptajnen" (s. 1 linje 31-32).

Hun henviser her til et billede, hvor hun poserede sammen med Barack Obama og David Cameron under Nelson Mandelas mindehøjtidelighed.

Patosen kommer tidligt i talen - allerede i linje 15, hvor Thorning fortæller om sit besøg på et center for ældre med demens.

Hun gør historien levende ved at inkludere mange detaljer og billedlige beskrivelser, så modtagerne kan forestille sig, hvordan besøget må have været. Dette kendes også som evidentia, hvor hun appellerer til følelserne.

Man kan også se, at afsnittet er patosappellerende, da Helle Thorning Schmidt bruger et værdiladet ord; "frygteligt," hvilket viser, at hun forholder sig subjektivt til det, der siges.

Når hun bruger patos på denne måde, ønsker hun, at modtagerne skal føle sympati med disse ældre mennesker og dermed se det positive i, at der er blevet brugt mange penge på at forbedre deres forhold.

Helle Thorning-Schmidts tale er stærkt funderet i trygheds- og bekvemmelighedsargumenter. Hun påpeger: "Resultaterne af vores hårde arbejde er ved at vise sig. [...]

Men er vi i mål? Slet ikke. Vi er altid utålmodige. Vi er altid i gang. For os er der altid mere at gøre" (s. 1 linje 33-35).