Indholdsfortegnelse
Rapport: Rendyrkning og identifikation af bakterier 2
- Formål 2
- Teori 2
- Materialer 4
- Fremgangsmåde 4
- Resultater 5
- Diskussion 6
Baggrundsviden for rapporten 7
- Identifikation af bakterier 7
- Kochs postulater 9
- Yersins og Kitasatos resultater 12

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
• Vi afprøvede en metode til at rendyrke og identificere bakterier. Formålet med forsøget var, at undersøge hvordan bakterier identificeres ud fra deres kolonier og cellens ydre og gramfarvning.

Teori
optagelse af næringsstoffer, gæring.

Bakteriecellen
Bakteriecellen er en prokaryotcelle og har en hurtig vækst Bakteriecellens form afhænger af hvilken bakterieart det er.

Bakterien indeholder et kromosom og små DNA molekyler, som kaldes plasmider og ribosomer, der hvor proteinsyntesen sker.

Cellevæggen kan have en ekstra membran, hvis der er tale om en gramnegativ bakterie. Bakteriens ydre består af en cellevæg eller cellemembran, som omringer og beskytter cellens indhold.

Cellen er jo en prokayotcelle og har derfor ingen cellekerne, organeller eller grønkorn. Inde i cellen er der i stedet for en cellekerne, et kromosom og plasmider.

Dyrecellen
I modsætning til bakteriecellen er dyrecellen er eukaryote celle, hvilket vil sige, at den har en cellekerne.

Dyrecellen består af en cellemembran, som adskiller cellens indhold fra omgivelserne. Cellens kerne indeholder DNA, som er plasteret i kromosomerne.

Cellen indeholder også cytoplasma, som er cellevæske. Udover dette indeholder dyrecellen også mitokondrie, som er en cellestruktur, som er med til at danne ATP. I dyrecellen foregår der respiration, hvor glukose nedbrydes og ilt benyttes.