Opgavebeskrivelse
Opgave 1.
Hvad kan der på baggrund af tabel 2.1 udledes om sammenhængen mellem andelen af Trump-stemmer og synet på graden af diskrimination i udvalgte amerikanske stater?

Opgave 2
Tre hypoteser, der forklarer nogle af de mønstre i tabel 1.1, der omhandler vælgeradfærd.
- I 2016 stemte 91% af de sorte amerikanere på den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, fordi de stemmer ud fra partisanship princippet.
- Mange hvide amerikanere stemte på Donald Trump, fordi han tog issue-ownership på immigrationsproblemet.
- Amerikanere med lavere kulturel kapital stemmer i stigende grad på Donald Trump, fordi det er den vælgergruppe, han hovedsageligt appellerer til.

Opgave 3. Notat
Til Donald Trump, Republikanernes Præsidentkandidat
- Fokus på svingstater og pandemien

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ovenover ses en lineær regression, der beskriver sammenhængen mellem antallet af stemmer på Trump i de enkelte stater i procent fra 2016 og andelen, der mener, at der finder høj grad af diskrimination sted mod sorte, homoseksuelle og immigranter i USA.

Den lineær regression med en negativ hældningskoefficient er baseret på tabel 2.1. Heraf kan det udledes, at de stater hvor mange mener, at diskrimination finder sted, stemte en mindre procentdel på Donald Trump i 2016.

Endvidere betyder dette, at der er en sammenhæng mellem en højere vælgertilslutning til Trump i de stater, hvor de fleste ikke oplever høj grad af diskrimination i landet.

Forklaringsgraden ligger på 0.61, hvilket vil sige, at 61% af Trumps vælgertilslutning kan forklares via denne sammenhæng. De resterende 39% må forklares ved hjælp af andre variable.

I samfundsfaget siger man, at hvis forklaringsgraden er over 0.5, kan regressionen bruges til at forklare en sammenhæng.

En af grundende til, at R2 ikke er højere, er, at visse stater er såkaldte outliers. I statistikker er en outlier et datapunkt, der adskiller sig markant fra andre observationer.

Her taler vi om stater som Vermont og North Dakota. Regressionens hældningsgrad er lig -0,04, hvilket betyder, at når andelen af Trump-stemmer stiger med 10%, vil andelen af folk, der mener at diskrimination finder sted, falde med 4%. (genskrevet)

---

Tabel 1.1 viser, at 54% af hvide amerikanere stemte på Trump tilbage i 2016. Denne tendens kan forklares ud fra immigrationsproblemet, som Trump tog issue-ownership på i valgkampen.

Begrebet indebærer at man tager ejerskab over bestemte politiske problemstillinger. Under sin valgkamp lagde Trump ekstra meget vægt på immigrationsspørgsmålet, eftersom det et omdiskuteret og vigtigt emne i de fleste sociale kredse.

Mange immigranter opholder sig ulovligt i USA og arbejder uden at bidrage til samfundet gennem skatter.

Ydermere tænker mange amerikaner, at disse immigranter tager deres jobs, fordi de arbejder til en lavere løn. Trumps slogan “America First” indikerer hans stræben efter et samlet Amerika, hvor man lukker for indvandringen.

En bemærkelsesværdig stor del af præsidentens valgkamp omhandlede den såkaldte mur, han ville bygge, for at stoppe ulovlig immigration.

Mange hvide amerikanere var glade for, at der kom en præsidentkandidat, der ifølge sine valgløfter, ville rode bod på immigrationsproblemet ved at stoppe for indvandringen.