Indledning
En lille dreng der idealiserer sit hjemland - idealiserer et hjemland i krig. En lille dreng der er fascineret af pistoler - pistoler der kan dræbe.
Men den lille dreng ved ikke at nogle pistoler er farlige. Den lille dreng vil lege med pistoler, men forstår ikke hvornår de kan dræbe.
Er det i orden at en lille dreng får lov til at lege med legetøjspistoler, uden at kende konsekvenserne ved at håndtere en rigtig pistol? Uden at vide hvad der sker hvis man faktisk trykker på aftrækkeren på en rigtig pistol?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kortfilmens såkaldte konfliktoptrapning er når den kriminelle, mod seerens forventning, begynder at lege med Bilal.
Da seerne godt ved at den fremmede mand har en vaskeægte pistol, vækkes vores bekymring. Dette ved Bilal ikke og han vil fortsat lege.
Den fremmede vælger dog ikke at hive pistolen frem og sigter på Bilal med sine fingre i stedet. Konflikoptrapningen går hurtigt fra blot at være en konfliktoptrapning, til at blive klimaks;
Bilal forsøger at smide mandens pose ud ad vinduet, hvorefter røveren hiver hans pistol frem og truer Bilal.
Bilal, som stadig ikke forstår at det er virkelighed, tror at han endelig har fået magten over den fremmede og at den fremmede nu er nødt til at overgive sig.
Faderen råber panisk fra førersædet, at Bilal skal give røveren hans penge tilbage, men Bilal holder dem fortsat ud ad vinduet.
Faderen tager fat i røveren og de kommer op og slås. I mellemtiden får Bilal fat i røverens pistol, som Bilal stadig ikke ved er ægte. Bilal tager pistolen op og sigter på røveren. Dette fører til kortfilmens udtoning.
Røveren forsøger at overbevise Bilal om at pistolen ikke er ægte og at han bare skal lægge den fra sig, men som enhver ung knægt, gør Bilal det modsatte af hvad han får at vide; Bilal trykker på aftrækkeren.
I både anslaget, konfliktoptrapningen og klimakset, benyttes der filmiske virkemidler, til at oppe dramatikken.
Eksempelvis har lyden en stor rolle, hvilket især ses i åbningsscenen, hvor lyden er i dette tilfælde med til at manipulere os til at tro, at vi befinder os i en krigszone.
Dette ses i form af rumlen, nervøse åndedrat og lyden af skud. Desuden gøres der også brug af underlægningsmusik, som også benyttes til at skabe spænding.
Underlægningsmusikken er der også fra starten af og er især fremtrædende idet Bilal nærmer sig sin kammarat, der ligger på jorden.
Den gyselige underlægningsmusik bliver mere og mere intens, jo tættere han kommer på den ældre kammerat, hvilket altså er med til at maksimere spændingen.
Spændingen opløses herefter af at underlægningsmusikken stopper fuldstændig og at kammeraten rejser sig. Dette er altså med til at understøtte, at underlægningsmusikken og spændingsopbygningen går hånd i hånd.
Skriv et svar