Indledning
I 2012 udgav DR TV i samarbejde med Steps International dokumentarfilmen Penge, magt og den amerikanske drøm.
I dokumentarfilmen kommer seeren helt tæt ind på hvordan den sociale og økonomiske ulighed mellem de rige og fattige i New York.
Til at instruere filmen har produktionen fået den amerikanske dokumentarfilm instruktør Alex Gibney til at producerer og iscenesætte dokumentaren.
Allerede fra starten af dokumentaren kommer det til udtryk, hvilken kompleks sag der undersøges. Det ses ved 00:10-00:16, hvor teksten hvorfor fattigdom? Og hvornår bliver ulighed for meget?
Ruller ind over skærmen. Med denne tekst har produktion altså oplyst seeren, om hvilken fokus sag der vil blive undersøgt og belyst.
Sagen bliver belyst ved at tage fokus i Upper East Side på Manhattan, det rigeste område i New York, og The Bronx, det fattigste område i New York, som kun ligger 10 min fra hinanden.
Formålet med dokumentaren, er at belyse den store og stigende forskel mellem rig og fattig, og hvordan alle ikke har lige muligheder, selvom man lader sig selv tro det.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et anden væsentlig træk inden for at det er en autoritativ dokumentar, er det grafiske. Der bliver vist en grafisk udvikling i forskellen mellem rig og fattig gennem årene efter 2. verdenskrig.
Det ses, at der er stor forskel på hvor meget de rige får af økonomien ift. De fattige. Ved 09:34 vises fordelingen af rigdom i 2010 grafisk. 400 af de rigeste amerikanere rådede over mere rigdom end den samlede underklasse, hvilket er 150. mio.
Mennesker, det vil sige næsten halvdelen af USA’s befolkning. Tidligere i dokumentaren ved tidskoden 09:07, vises en graf over fordelingen af økonomien mellem de rigeste (1%), de mindre rige dog stadig velhavende (10%) og de fattige eller bunden (90%) efter 2. verdenskrig.
Derimod ses det at omkring 1977 blev de fattige eller bundens del opslugt af den øverste 1% af de rige, så de rige herved fik en enorm stor del af den økonomiske vækst.
Udover brugen af grafer benyttes der også interviews. Af interviewformer bruges gamle interviews fra nyhederne, ekspert - og erfaringsinterview. Ved brugen af interviews bliver sagen mere belyst, samt problemstillingerne bliver underbygget.
Ekspertinterviewet ses ved 14:52, hvor Jacob Hacker, professor i statskundskab ved Yale University udtaler sig om samfundets komplekse syn på den økonomiske ulighed.
Han fortæller i interviewet, at amerikanerne ikke mener, at ulighed i rigdom eller indkomst er uretfærdig, hvis bare man arbejder hårdt og griber chancer.
Senere i dokumentaren ved 16:08 bliver et interview med Jack Abramoff, vist som et bevis på den lobbyisme der hænder, og er essentiel for dokumentarens problemstillinger.
Abramoff var involveret i lobbyisme og politiks korruption. Han opdagede, at systemet havde alvorlige defekter. Politikere og embedsmænds drager nytte af lobbyisterne, når nye lovforslag skal formuleres.
Jack Abramoff brugte følgende midler til at få politikere til at støtte sine forslag: Lobbyisten havde adgang til beslutningstageren, hvilket involvere økonomiske incitamenter, penge.
Politikerne er afhængige af penge fra andre, og ikke kun under valgkampen, men også ved vedtagelsen af lovforslag. Sponsorerne forlangte ikke noget som tilbagebetaling, når de sponserer kampagner.
Skriv et svar