Indledning
I denne gennemgående opgave foretages der en analyse, fortolkning og perspektivering af komedien “Erasmus Montanus”, skrevet i 1723 af den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg. Med den videnskabelige, filosofiske og bedrevidende Erasmus Montanus i hovedrollen er der i særdeleshed lagt op til et væld af emner og problemstillinger, der i denne opgave tages op.

Der lægges i opgaven fokus på disse gennemgående emner og problematikker. Dette inkluderer blandt andet filosofiske emner som opfattelsen af visdom, høflighedsprincipper og argumentation. Derudover fokuseres der på typiske virkemidler og andre særlige kendetegn, der afspejler sig i oplysningstiden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Karakterkomedien Erasmus Montanus er et dramaturgisk lukket drama opdelt i 5 akter. I første akt introduceres læseren for de væsentligste karakterer i stykket. På scenen følger vi gennem replikker og regibemærkninger Jeppe og Per Degn’s samtale omkring Erasmus’ hjemkomst fra København. Knuden opstår i anden akt, da hjemkomsten af Erasmus skaber kaos på bjerget.

Per Degn føler sig truet og frygter ikke at kunne leve op til Erasmus’ nye latinske viden. Krisen og kultursammenstødet mellem Bjergets kristne værdier og storbyens naturfaglighed opstår i tredje akt, da den oplyste Erasmus ytrer sig om jordens form.

Denne påstand får en stor betydning for resten af stykket, da en forlovelse mellem Erasmus og Lisbed ikke længere kan finde sted - alene på baggrund af denne oplyste påstand. I femte akt sker der dog et peripeti. Erasmus bliver narret til at hverve som soldat, hvilket resulterer i, at Erasmus ser sig nødsaget til at imødekomme landsbyens tro af jordens flade form.

Allerede inden hjemkomsten af Erasmus er der uroligheder i den lille bondeby. Per Degn, som ellers hidtil har været byens mest veluddannede, føler en kommende trussel mod sit Face. Det er meget vigtigt for Per Degns omdømme i byen at opretholde det face, han gennem mange år har fået opbygget. Per Degn har igennem hele stykket en indre konflikt, der udspiller sig i flere situationer.

Han er såmænd godt klar over, at hans latin i nogen grad er forældet, men det er meget vigtigt, at resten af landsbyen ikke får dette at vide. Af den grund opstår der også meget hurtigt gnidninger mellem Erasmus og Per Degn.

De to rivaler støder ind i hinanden, og hurtigt bliver der kørt en stemning op til diskussion. Erasmus’ mål med denne diskussion er at udfordre Per Degn på det latinske sprog. Under denne diskussion bliver adskillige høflighedsprincipper brudt.