Indledning
Romanuddraget af Tina Høegs debutroman ”Nye Rejsende” fra 2017, handler om en kvinde, som netop er blevet ansat som lærer på et gymnasium. Det nye job betyder også, at hun har fået et lærernavn baseret på for- og efternavn.

På hendes første pendlerdag mod Næstved, møder kvinden en ukendt mand, som viste sig at være begyndelsen på en blomstrende kærlighed mellem de to unavngivne hovedkarakterer.

Uddrag
Fortælletiden i romanuddraget får vi et hint af, når jegets søster spørger ind til, hvor langt søsteren er med bordkortene til hendes bryllup: ”hvor langt er du med navnene? det går fremad siger jeg bordkortene skal bruges til november” (Side 6, linje 215-218).

Her får vi altså beskrevet, hvilken tid på året det er, og opnår derfor også en dybere forståelse for det fysiske miljø. Teksten er kronologisk opbygget, da vi følger livet af en kvinde, hvor ingen flashbacks eller opbrudte forløb forekommer.

Dog kan der argumenteres for, at der er et cirkulært handlingsforløb i en del af romanuddraget, da alle hendes dage går på at arbejde på gymnasiet.

Tiden bevæger sig mellem dag og aften, da hun underviser om dagen, men har nogle aftenarrangementer med gymnasiet.