Indledning
“Nye rejsende” er en digtroman fra 2017, skrevet af forfatteren Tine Høeg. Vi følger i uddraget en ung, nyuddannet kvinde fra København, der netop er begyndt sit job som gymnasielærer i Næstved.

På sin første pendlerdag hun møder en 10 år ældre mand i toget, og de indleder hurtigt en affære med sex på togtoilettet, i et skur eller i en park i Ringsted.

Hovedpersonen, der agerer som jeg-fortæller, udvikler stærke følelser, som rækker ud over det seksuelle begær.

Det står hurtigt klart, at deres intense kærlighedshistorie ikke er konfliktfri, idet manden er gift og far til en lille datter.

Dette stridspunkt afholder dog ikke de to fra at ses i al hemmelighed, hvilket påvirker hovedpersonens evne til at påtage sig læreridentiteten.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hele fortællingen er karakteriseret ved jeg-fortællerens delvise ydre syn. Dette ses blandt andet i form af yderst minimalistiske og sparsomme personbeskrivelser.

Vi bliver i uddraget præsenteret for to centrale hovedpersoner, nemlig jeg-fortælleren og manden.

Selvom deres intime relation er hele handlingens omdrejningspunkt, bliver vi aldrig bekendte med deres navne.

De omtales derimod som “jeg” og “du”, hvilket skaber en vis distance til personernes identitet, og giver dem et anonymt præg.

Vi får meget få informationer om “du”, og har ikke adgang til hans tanker. Ved vi kun, at han er 10 år ældre, arbejder som grafiker for et rejsebureau, er gift og har en datter ved navn Evy.

Dog fremgår det tydeligt, at han elsker sin datter meget højt. Han har tatoveret hendes navn på indersiden af overarmen, og afviser samtidig jegets tankeeksperiment om, at de skulle have mødtes 10 år før:

Ydermere bliver kollegerne kun beskrevet med deres initialer, således de ikke fremstår som enkelte individer, men snarere som funktioner på deres arbejdsplads.