Indledning
At ”metoo bevægelsen” fylder meget på internettet, er de fleste nok godt klar over. Opstandelsen af fænomenet metoo, skete tilbage i 2006, hvor en række kvinder ville sætte fokus på at bryde tabuet omkring seksuelle krænkelser.
Bevægelsen har et stort fokus på mænd som føler sig magtfulde overfor kvinder, og derfor har retten til at behandle kvinder som de vil.
Men hvad gør dette fænomen ved mænd som ikke ser sig selv som en del af denne gruppe af ”magtliderlige mænd”?
Det vil jeg igennem analysearbejde foretaget af Mads Christensens klumme, ”øv en trist omgang #metoo”, prøve at komme med et godt svar på.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis vi tager et kig på klummens opbygning, har den en typisk spalte opdeling, hvor indholdet er skrevet i en række afsnit, som gør Mads argumenter og påstande nemmere at navigere rundt i som læser.
Igennem klummen optræder Mads holdning en del gange i form af argumenter. Bla skriver han ”Jeg bryder mig lige så lidt om en voldtægtsmand som den mest glødende feminist – dér er i vi fuldstændig enige.
De grimme krænkere skal frem i lyset. Er de skyldige som anklaget, skal de dømmes og straffes efter loven med den straffedes rettigheder.”
Af dette afsnit fremtræder hans stærke holdninger i den grad. Han udviser respekt for kvinderne idet han nævner hans holdning til voldtægtsmænd.
Men når det så er sagt bruger han udtrykket ”glødende feminist”, som nogle kvinder nok ville finde en anelse provokerende, da mænd til tider har tendens til at håne feminister.
Skriv et svar