Indledning
I denne rapport vil jeg først kort beskrive udviklingen af dansk økonomi siden 2005 og undersøge, hvordan uligheden er blevet påvirket af faktorer som BNP og offentlige finanser.

Herefter vil jeg analysere, hvordan disse forskellige elementer har påvirket hinanden og ført til de ændringer, vi har oplevet.

Til sidst vil jeg fremlægge min konklusion om årsagerne til disse ændringer samt give mit bud på, hvordan fremtiden vil forme sig og om udviklingen vil bevæge sig i en positiv eller negativ retning.

Indholdsfortegnelse
Ulighed
BNP
Arbejdsløshed
Offentlige finanser
Politiskmagt på økonomien
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Offentlige finanser:
I bilag 6 præsenteres en stigning i den offentlige sektors forbrug fra 2005 til 2008.

Den offentlige sektor har faktisk øget eller opretholdt sit forbrug, hvilket indikerer, at den har en betydelig finansiering og forsøger at opretholde den høje inflation.

Det er den offentlige sektor, der er ansvarlig for at opretholde infrastrukturen i Danmark, herunder veje, hospitaler, skoler, børnehaver osv.

Den offentlige sektors indtægter kommer fra skattebetalingen fra dem, der er i beskæftigelse. Staten tjener også penge via momsen.
Disse to faktorer udgør de største indtægtskilder for staten.

Selvom de offentlige finanser er blevet højere, er der stadig behov for at foretage nedjusteringer for at undgå yderligere stigninger i inflationen og for at opretholde en vis grad af ledighed, så virksomhederne har mulighed for at rekruttere nye medarbejdere.

Politisk magt på økonomien
Politikerne bærer en betydelig del af ansvaret for, om økonomien går godt eller skidt. De fastsætter mål og yder økonomisk støtte i overensstemmelse hermed.

Et eksempel er Lars Løkkes nytårstale i år, hvor han præsenterede overordnede mål (se linket i litteraturlisten for at se talen), såsom at skabe nogle af verdens bedste skoler i Danmark og betale Danmarks nyligt akkumulerede gæld fra finanskrisen tilbage.

Politikerne vil bruge statens økonomi til at realisere disse mål, f.eks. ved at ansætte bedre uddannede lærere til skolerne. Dette er statens investeringer.

Fra et mere økonomisk perspektiv kan staten vælge at hæve eller sænke skatten for at påvirke borgernes disponible indkomst.

Hvis politikerne vurderer, at danskerne ikke forbruger tilstrækkeligt, kan de vælge at hæve skatten for at øge statens indtægter og bruge dem på investeringer som motorveje osv.

Staten har også ansvaret for at styre inflationen, som påvirker de offentlige finanser, arbejdsløsheden, uligheden og BNP.

For at øge inflationen kan politikerne forsøge at øge beskæftigelsen ved at investere i motorveje og støtte nyoprettede virksomheder.

Dette vil reducere arbejdsløsheden, som jeg kort nævnte i forbindelse med arbejdsløshed og de offentlige finanser.

For at mindske inflationen og øge arbejdsløsheden samt skabe billigere arbejdskraft og større konkurrenceevne for virksomhederne kan politikerne vælge at begrænse finansieringen, hvilket vil medføre øget arbejdsløshed og lavere inflation.

Det er bedst for Danmark, at inflationen ligger stabilt og er lidt lavere end i 2008 for at øge konkurrenceevnen og sikre, at flere virksomheder forbliver i Danmark.