Indledning
Reklamer er med tiden blevet en del af den daglige anskuelse. De florerer på utallige platforme, både i det reelle liv, men også på talrige medier.
Aviserne der førhen blev leveret ind af brevsprækken og radioavisen, der blev sendt hver morgen kl. 8:00, er gammeldags og umoderne, sociale medier er det nutidige.
Det er der, man fanger forbrugernes interesse. Talerøret er eftertragtet, men trang, og fyldt med konkurrenter.
Det handler om at byde ind med en reklame, der er nytænkende og iøjefaldende. En reklame der ikke flyder ud i mængden, men en der sætter spor i reklamens publikum, så den mindes.
I forlængelse med det, vil jeg analysere reklamefilmene ”Nikolaj Lie Kaas læser børnehistorier, der ikke er for børn” og ”Hvad nu hvis”, der begge har Red Barnet som afsender, samt begge formidler krigens betydning i deres reklame.
Jeg vil henholdsvis komme ind på elementerne i Laswells kommunikationsmodel, funktionsgrupper, genre, filmiske virkemidler, gennemslagskraft og til sidst perspektivere til gennemgået materiale omhandlende krig.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 2018 udkom Red barnet med reklamen ”Hvad nu hvis”, som vinkler krigens konsekvenser anderledes. Her ses det fra et barns perspektiv, som hvis vi var med hende på flugten.
Det giver reklamen Ethos, for det formidles gennem et barn, der oprigtigt har mærket, hvad det vil sige at være på flugt.
Reklamen bringer, ligesom ”Læser børnehistorier der ikke er for børn”, følelserne op i os. Barnet er blot et barn
og burde ikke være øjenvidne til den slags grufulde oplevelser. Dermed kan der også refereres til Patos, da vores følelser og medlidenhed bliver bragt i spil.
Reklamerne tager udgangspunktet i krig som sådan, men bruger konsekvensernes perspektiv. Vi ved der forekommer død og ødelæggelse i krig, men får vi nok viden om, hvad det gør ved de efterladte? Børnene.
Red barnets reklamer berører vores medmenneskelighed, i det de fremviser noget så brutalt og sårbart, gennem et barns øjenvidne af krigen.
I ”Læser børnehistorier op, der ikke er for børn” læser Lie Kaas en historiefortælling omhandlende et syrisk barns oplevelse af krigen.
Deres hovedformål med reklamens struktur, i form af historiefortælling, er at fremvise forholdende, men sætte det ned i børnehøjde.
Give børnenes præg på fortællingen. Men med det sekundære budskab om, at det kræver en hjælpende hånd, for at ”gøre historien lidt bedre” (3:20).
Hvor strukturen i ”Hvad nu hvis” er mere dokumentarpræget og direkte fra et barns perspektiv. Det er direkte fra barn til modtager.
Vi føler os som en sideløber, der vidner oplevelserne med barnet. Begge reklamer er narrative og afsenderrettet reklamer.
Fokusset i reklamerne er at fortælle en historie, dog på hver deres måde. Fokusset er på den kamp for børnene, som Red Barnet står for.
Slutningen i ”læser børnehistorier op, der ikke er for børn” kan dog godt anses som værende modtagerrettet, da der henvendes til os. ”Du kan hjælpe børn som Yasir ved at melde dig som indsamler for Red Barnet […]
Så er du med til at gøre historien lidt bedre” (3:13-3:22). Reklamerne benytter sig af spændingsopbygning, da stemningen bliver mere og mere intens.
Historien i ”læser børnehistorier op, der ikke er for børn” handler om den syriske dreng Yasir, der en morgen er på vej til skole i højt humør.
Humøret skifter dog hurtigt, da han opdager noget er helt galt. Den første scene fra (0:15-0:37) starter med rare beskrivelser af stemningen, som eksempelvis ”Solen skinnede ind ad vinduet […] Han vågnede og var glad” og ”Kyssede mor farvel”.
Skriv et svar