Indledning
Det at følge en ”mavefornemmelse”, tænke med hjertet, sætte sig selv og egne behov forrest og dermed måske såre og svigte andre omkring en, det er et dilemma, som vi alle vil møde mindst en gang i livet.
Alle drømmer om at være superpersonen, som kan klare alt og være noget for alle, men i den barske virkelighed er dette ikke muligt, og slet ikke hvis man ikke vil være tro mod sig selv.
Dette dilemma er sat i spil i novellen ”Maries historie”, som er skrevet af Christina Hesselholdt i 1994.
Novellen er meget følelsesladet og fokuserer på hovedpersonens tanker og følelser i forbindelse med at finde sig selv
hvor hovedpersonen fortæller brudstykker fra sit liv, og derved gennemlever følelser af frustrationer, tomhed og ensomhed for til sidst at genfinde mod på livet - mod til at invadere et nyt land.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Næste dag kommer ”en engel”; en mand med forsatsruder, som skal afhjælpe at det trækker ind af vinduerne. Dette møde bliver starten på et nyt kapitel;
hovedpersonen åbner op og fortæller denne fremmede om sit liv. En voldsom episode fra livet, hvor veninden Marie blev kørt over og dræbt, fordi hun ville fange sin hund, da vores hovedperson, som havde holdt hunden, mistede snoren, således hunden stak af ud foran bilerne.
Vores hovedperson var tæt knyttet til Marie, men kunne faktisk ikke lide hunden, som hun beskriver på grænsen til hysterisk, men den egentlig årsag var, at hunden tog Maries tid og opmærksomhed.
”Jeg elskede hende og fandt mig i hunden” (l 40-41). ”Jeg forbandt hver eneste begivenhed fra fortiden med hendes navn” (l 44-45).
Venskabet mellem den fremmede mand og vores hovedperson udvikler sig til et forhold; ”…Min døs var ovre” (l 72).
Hun er ved at vågne op fra at være have været en zombie i sit eget liv, og nu finder ud af, at livet fortsætter, selvom det er hårdt.
Forholdet er beskrevet både som værende meget fysisk; ”…stærk krop, som gennemblødte sengetøjet med sved.”
Skriv et svar