Madkemi eksamensnoter

Indledning
Der findes tre forskellige typer af stoffer, som kroppen bruger til at få energi. Disse stoffer kaldes for energigivende stoffer, og de inkluderer kulhydrater, proteiner og fedt. Når vores krop fordøjer disse stoffer, frigives der energi, som kroppen kan bruge til forskellige formål.

Indholdsfortegnelse
Kulhydrater
Monosakkarider
Disakkarider
Polysakkarider
Fibre
Proteiner
Fedtstoffer
Hævemidler
Osmose
Emulsion
Hvordan virker en emulgator?
Konservering
Enzymer
Functional food
Funktionelle fødevarer i fremtiden
- Tilsætningsstoffer:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kulhydrater
Når vi ser på formlen for et kulhydrat, f.eks. monosakkaridet glukose, kan vi tydeligt se, at det består af kulstof (C) og vand (H2O). Glukosemolekylet består præcis af 6 kulstofatomer og 6 vandmolekyler, hvilket kan skrives som C6H12O6. På den måde kan vi sige, at navnet "kulhydrat" er meget beskrivende for stoffets sammensætning.

Kulhydrater udgør en af de vigtigste kilder til energi for næsten alle levende organismer. Dette skyldes, at kulhydrater gennemgår en forbrændingsproces i cellerne i kroppen, hvor de omdannes til brugbar energi.

Kulhydrater kan opdeles i tre forskellige typer: monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Monosakkarider
Monosakkarider er den mindste type af kulhydrater og består af en enkelt sakkarid. Glukose og fruktose er eksempler på monosakkarider. Disse molekyler er kendetegnet ved deres karakteristiske struktur, der består af oxygen, hydrogen og kulstof. En fælles formel for monosakkarider er C6H12O6.

Mono betyder en.

Disakkarider
Når to sakkaridmolekyler binder sig sammen, dannes et dissakkarid. Et eksempel på et dissakkarid er sakkarose, som består af glukose og fruktose. Sakkarose er bedre kendt som almindeligt sukker.

Di betyder to.

Polysakkarider
Stivelse og cellulose er begge former for polysakkarider, hvor glukosemolekyler er bundet sammen i lange kæder. Disse kæder kan bestå af op til 100.000 glukosemolekyler per molekyle.
Poly betyder mange.

Selvom polysakkarider ikke har en naturligt sød smag, vil man opleve en sødlig smag i munden, hvis man tygger på f.eks. brød i længere tid uden at sluge det. Dette skyldes, at enzymet amylase, som findes i vores spyt, nedbryder de lange stivelsesmolekyler til mindre glukosemolekyler, som har en sødere smag.

(forsøg 3.8 – fødevareteknologi. Men 1 ud af 5 har ikke amylase i spyttet.)

Fibre
Fibre er en type polysakkarid, der minder om stivelse, men adskiller sig fra denne ved, at kroppen ikke kan nedbryde fibrene på grund af den specielle måde, hvorpå molekylerne er bundet sammen.

Selvom vores krop ikke kan fordøje fibre, er det stadig vigtigt at indtage dem, da de er med til at stimulere tarmsystemet og forlænge følelsen af mæthed. Derfor er fibre en vigtig del af vores kost.

Proteiner
Proteiner spiller en essentiel rolle i kroppen, da de fungerer som byggestenene til mange af vores væv og organer. Muskel- og hudvæv består eksempelvis primært af proteiner.

Derudover er proteiner også en vigtig komponent i vores gener, som bærer vores arveanlæg. Med andre ord kan man sige, at proteiner er en af de vigtigste byggesten i vores krop.