Indledning
Kvindebevægelsen kom til Danmark i 1871, for at kæmpe om ret til uddannelse. Siden dengang har kvinder kæmpet for lige rettigheder.
På trods af, at kvinder fik stemmeret i 1915, mener mange stadig at der er vej endnu til komplet ligestilling mellem mænd og kvinder. Men har de ret?
Hvis man kigger på figuren “Opstillede og valgte kvinder til folketingsvalg”, kan der ud fra grafen ses, at procenttallet er steget markant gennem årene.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På figuren “30-34-årige mænd og kvinder med lang videregående uddannelse” bliver der vist, at flere kvinder har taget en længere videregående uddannelse end mænd.
De gamle normer, som fx. at kvinder var beregnet til at være hjemmegående, for bl.a. at passe børn og lave mad, er nemmere at komme udenom i dag, da der blev bygget Daginstitutioner, som giver kvinderne et frirum til at tage en uddannelse.
Derudover har favorable barselsordninger gjort det muligt at kombinere arbejdes-og familielivet.
Udlejring af de sociale relationer, har en stor betydning, da ansvaret bliver viderebragt til ansatte gennem daginstitutioner.
Men der er stadig en stor forskel på “Fædre og mødres gennemsnitlige antal barselsdage for nyfødte”. I 2018 har kvinder i gennemsnit 273,9 barselsdage mens mænd kun har 31,9 barselsdage.
Det er nok en af de punkter, hvor mænd og kvinder er mest ulige. Det ligger nok bund og grund i, at de fleste forventer at kvinder tager barsel, da det ligger i traditionen i Danmark.
Skriv et svar