Kultur & Integration | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Hvem er jeg, Hvordan er jeg, Hvad er jeg, Hvad kan jeg, Hvad vil jeg, Hvordan vil jeg, Hvornår vil jeg?

Ovenstående er relevante spørgsmål, der periodevis dukker op i vores bevidsthed og trænger sig på, som afgørende for vores videre færden. I pubertetstiden trænger disse spørgsmål sig oftere på og i mere intens grad end i andre perioder af vores liv.

Dette projekt vil omhandle identitetsdannelsen når man er i en etnisk minoritetsgruppe. Denne set ud fra de unges livsverden.

Hvordan forenes deres hjemkultur med den danske kultur, og hvilken betydning har denne forening? Hvilken betydning har integration for identitetsdannelsen? Hvilken bagage får de unge med sig til deres fremtid?

Thomas Ziehe taler om en ”Kulturel frisættelse”1 der medfører en ambivalens hos de unge. På den ene side giver det store muligheder for frit at vælge sit liv.

På den anden side er det forbundet med en uoverskuelighed, store beslutningskonflikter, et stort forventningspres og oplevelser af ikke at kunne slå til og finde sig selv.

Gennem interviews med de unge mennesker af anden etnisk baggrund ønsker jeg at opnå en viden om, hvordan de oplever sig selv. Hvordan føler de sig som del af det danske samfund?

Hvor ser de sig selv i samfundet? Hvordan er deres dagligdag? Hvad er deres fremtidsvisioner? Hvilke syn har de på forskellige værdier og begreber i forhold til deres eksistens?

Ser de sig som splittet mellem to kulturer, eller forener de det bedste fra de forskellige kulturer? Hvordan er deres familiebaggrund, og hvilke regler og værdier gælder i familien? Jeg ønsker at få en viden om, hvordan de oplever sig selv, indenfor de rammer de lever i.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Problemformulering 1
Metode 2
- Valg af kulturforståelsesmodeller 2
- Valg af teori 2
- Valg af metode i praksis 3
Præsentation af interviews 3
Kultur & Integration 6
- Kultur 6
- Kulturbegrebet ifølge Thomas Hylland Eriksen 7
- Opsamling 10
- Integration 10
- Afrunding 13
Identitet 14
- Identitet er 14
- Identitetsdannelsen 15
- Identitetsdannelse hos etniske unge 17
Pædagogens rolle 20
Perspektivering og konklusion 21
- Perspektivering 21
- Konklusion 21
Litteraturliste 22
Bilag 1: Interview-spørgsmål til de unge. 1
Bilag 2: Interview med Fatma. 2
Bilag 3: Interview med Nima. Referat 10
Bilag 4: Interview med Omar. Referat. 11
Bilag 5: Interview med Urd. 12
Bilag 6: Interview med Jan Frederiksen. 18

Uddrag
Kadir har, mens han boede i Danmark, haft en stereotyp opfattelse af Danmark – de drikker og er ludere. Derudover har han været angst for at miste sin tro.

Men ved at vende hjem, oplever han hvilken forandring, måske både han selv og hans fødeby har gennemgået, mens han har været væk. Man kan nu spørge sig selv, hvilken kultur Kadir har?

Dette fører mig hen til det næste af Hylland Eriksens punkter om kulturopfattelse. Det er normalt at forestille sig, at en kultur er noget folk har, noget som er blevet en del af dem

fordi de er opvokset i et miljø som har lært dem bestemte ting om, hvordan verden ser ud, hvad der er rigtigt og forkert, og om hvordan de skal opføre sig.

I sådan en tanke bliver kultur nemt territoriel, noget man kan rejse imellem13. Dette skaber problemer i eksempelvis Danmark, da Danmark ikke mere består af én kultur, men derimod indeholder store kulturelle forskelle.

Dette kan forklares med at indvandrere kommer fra en anden kultur. Ja, det gør de nok, men svaret har sine begrænsninger. For mange af indvandrerne i Danmark er på væsentlige områder holdt op med at være tyrkiske, pakistanske osv.

Mange har lært sig dansk og ændret deres livsstil ganske dramatisk. De ville næppe længere have følt sig hjemme i den landsby, de kom fra.

---

I denne strategi er familien mere forbeholden overfor majoritetskulturen. De fastholder deres oprindelige værdier, traditioner og normer. En øget kontrol med børnene kan forekomme for at sikre, at de overholder normerne.

Under denne strategi kan de unge vælge mellem to identiteter. De kan enten blive rene identiteter og leve med familiens værdinormer i hele deres fremtoning

eller de kan vælge bindestregsidentiteten, hvorved de udfører familiens normer i familiens omgangskreds og majoritetens normer udenfor familiens omgangskreds.

Her ser vi Urds og Omars morfar. Omars side af familien virker så mindre af-kultureret end Urds side af familien.

Dette kan måske begrundes i tvangsfjernelsen af Urd og hans søskende, hvor de i 6 år har levet mere dansk end tyrkisk, så Urd mor har følt sig tvunget til at slippe tøjlerne lidt mere end Omars forældre. Hvorfor Urd nu virker mere kreolsk end Omar.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu