• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 645

Indledning
Kong Lindorm er det, som man kalder et folkeeventyr, og den har det hvor den har den overgangsfase fra barn til voksen. Den er optegnet af N. Levinsen i 1854.

De fleste folkeeventyr er bygget op på den kompositionsmodel, som er hjemme-ude-hjemme, og den er også gældende for Kong Lindorm eventyret. Der er tale om to kontrakter i dette eventyr. Der er to kontrakter i dette eventyr, dog sker det på baggrund af, at den sidste kontrakt er med til at ophører den første, da den blev brudt.

Eventyret bliver lettere at forstå, da den har korte sætninger og talesprog.

Eventyret har tretalsloven, der hvor Kong Lindorm stopper prinsen på korsvejen tre gange. Prisen bliver også frelset tre gange.

Bagvægtloven bliver også benyttet i eventyret, og det den betyder er, at det er den sidste episode eller hændelse, om er den som har størst betydning for handlingen. Handlingsforløbet forgår over en ukendt historisk tid og geografisk sted.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der hvor dronningen føder Lindormen, så forsvinder Lindormen i hendes seng.

Næste gang vi hører noget om Lindorm, er der hvor prisen bliver moden, og han skal på jagt efter en prinsesse. Der kan man se, at prisen går fra at være barn til voksen. Man kan læse imellem linjerne, at der er tale om et bevidst motiv fra Ødipus.

Det med at Lindorm forsvinder bare sengen i det han bliver født. Der hvor Lindorm bliver bragt i scene igen, er der, hvor han prøver at stoppe prisen i at drage ud efter at finde sin prinsesse.

Det giver den blokering, at selv er den prins, men det ses på den side, at han ikke selv er kommet til det stadie i sit liv endnu, hvor han skal ud efter at jagte kærligheden.

Det ses som en trussel fra moderen, at Prisen prøver at elske andre kvinder. Lidormens drifter kan ikke stoppes, da hans adfærd overfor prinsesserne er aggressive. Kvinden bliver misbrugt af ham om natten under brylluppet. ”Om aftenen blev de ført til brudekammeret begge to; men om morgenen var kun lindormen der, og kammeret var helt blodigt.” (S. 2. L. 20)